Efter alt at dømme Mercedes 300 SL verdens mest glamourøse og sagnomspundne sportsvogn. For fem år siden blev et sjældent ottecylindret eksemplar med betegnelsen SLR Uhlenhaut Coupe solgt for over en milliard kroner. Det er mere end tre gange den tidligere rekord.
Fabrikken i Tyskland har aldrig afsløret, hvad SL står for. Måske bare Super Leigt. Nogle bilhistorikere mener imidlertid, at betegnelsen kan henføres til mærkets ikoniske sportsvogn SSKL fra 1931. Men bogstaverne SS skurede i ørerne bså kort efter krigen.
Efter 2. verdenskrig. hvor Mercedes Benz bl.a. fremstillede motorer til tyske jagerfly, kom Mercedes hurtigt på benene, og besluttede at gå ind i sportsvogns-racing uden alt for store udgifter. Udviklingsleder Rudolf Uhlenhaut luftede allerede i 1947 planerne om at sætte en sportsvogn i verden til det betalingsdygtige amerikanske marked.
Første trin blev en racerudgave, der i vid udstrækning benyttede komponenter fra de almindelige Mercedes modeller. For at kompensere for den 265 kg tunge motor fra de mærkets sekscylindrede personbiler, udtænkte ingeniørene et særpræget chassis af trekantede rør, der kun vejede 50 kg. Karrosseriet var af aluminium og den samlede vægt landede på 870 kg. Nogle få senere eksemplarer blev udstyret med en ottecylindret rækkemotor med rødder mærkets Grand Prix biler fra før krigen.
Racerudgaven kom i 1952, og fik øjeblikkelig succes på banerne. Men det omfangsrige rørchassis gjorde indstigning besværlig. Især i Le Mans sammenhæng var det et problem, fordi kørerne skulle løbe hen til deres biler, sætte sig ind og starte motorerne uden hjælp fra andre.
Mågevingen
Derfor designede Mercedes en løsning, hvor hele dørsiden op til midten af taget kunne vippes op. Det gav bilen dens ikoniske tilnavn “Mågevingen”. Trods sit betydelige indhold af modificerede standardkomponenter vandt “Mågevingen” talrige sejre. Bl.a. Le Mans.
Næste skridt blev en gadeudgave, der kunne sole sig i de sportslige triumfer. Den amerikanske agent Max Hoffmann overbeviste ledelsen om projektets økonomiske bæredygtighed ved at garantere køb af de første 1.000 udgaver af sportsvognen.
Gadebilen blev ændret med bl.a. et tungere karrosseri i stål. Det særprægede chassis og “mågevingerne” blev fastholdt. Modellen blev sat til salg i 1954 som en af verdens dyreste sportsvogne. En åben udgave kom til. Produktionen af coupe-udgaven stoppede allerede i 1957. Den åbne udgave blev bygget indtil 1963. I øvrigt kan det diskuteres, hvornår den sidste 300 SL blev fremstillet. Chefstylist Bob Doehler fra Studebakler-Packhard opkøbte reservedele til en komplet 300 SL. De lå på lager indtil en entusiast købte dem. Den sidste originale 300 SL stod færdig i 1996.
En “fattigmands-udgave” kaldet 190 SL havde intet andet end SL-betegnelsen til fælles med 300 SL. Men den kostede en brøkdel og nåede et salgstal på 25.881 eksemplarer.
I 1963 blev 300 SL og 190 SL afløst af en helt anderledes model, 230 SL, der takket være sit kantede karosseri med hældende sider fik tilnavnet “Pagoden”. Den levede til 1971, hvorefter den såkaldte “Dallas” model efter den amerikanske TV-serie, så dagens lys. Den levede til 1989, og blev således den længstlevende af alle SL-modeller.
Gradvist blev let sport afløst af tung luksus. De 870 oprindelige kg. blev allerede i 1971 til mere end to tons.
About Author
