Fra Århus til Viborg

Jyderne vil have historisk race tilbage

Af Hans Uffe Christensen

Efter at fonden bag Classic Race Århus gik konkurs ultimo 2021, har der ikke været afholdt byløb for gamle biler i Jylland. Men nu har Viborg meldt sig på banen med planer om et oldtimer-race efter samme opskrift som den afdøde Århus-begivenhed.

Målet er mindst 20.000 tilskuere. Det virker realistisk set i lyset af, at Classic Race Århus samlede mellem 40.000 og 50.000 tilskuere. Arrangørgruppen satser på, at 300 racerbiler af varierende alder og type stiller op til start. Lufthavnen i Karup nær Viborg er en fordel med hensyn til at tiltrække tilskuere fra hele landet. At planerne er særdeles seriøse, viser den kendsgerning, at Danmarks eneste professionelle banebygger, Peter Mikkelsen, har været med i planlægningen fra starten.

”Vi har mødt en enestående positiv holdning fra myndighederne. De har endda tilbudt at betale for en række modifikationer af banelayoutet. Blinklys og så videre. Efter at have beset de relevante lokaliteter, vil jeg mene, at Viborg er et meget fint valg som afløser af Århus,” siger Peter Mikkelsen til Bidt af Biler.

Han tilføjer, at byens beliggenhed midt i Jylland med gode trafikforbindelser både til det nordlige, østlige og sydlige Danmark, burde være en fordel publikumsmæssigt.

Peter Mikkelsen er manden, der sammen med en mindre hær af frivillige byggede Århus-banen og de fire forskellig layouts, der har huset det største og mest internationalt kendte byløb for oldtimere i Danmark,

Mindre støj

Copenhagen Historic Grand Prix. Frivillige hjælpere indgår også i budgetteringen af Viborg-racet. I følge Mikkelsen har mange af de velkendte hjælpere fra Århus og København allerede meldt sig parate til at give en hånd med i Viborg.

Lært af erfaringer fra både København og Århus, hvor der var og er massive protester fra lokale bilhadere, har Mikkelsens og hans folk denne gang fokuseret på områder, der også omfatter industri-arealer. Problemet med byløb er, at et mindretal hader biler i almindelighed og larmende racerbiler i særdeleshed. Det er som regel dem, der finder vej til avisernes spalter. Ved at lægge en del af racet i industriområder minimeres støjproblemerne for byeen beboere.

Om Viborgenserne er mere tolerante end århusianerne, vil tiden vise. Foreløbig har byrådet vist en meget positiv interesse for løbet, der allerede er døbt Classic Race Viborg. Byrødderne har således godkendt en række spørgsmål vedrørende trafikomlægning og banens ruter, der skal omfattede gaderne Indre Ringvej, Farvervej, Håndværkervej, Gl. Skivevej og Vævervej. Banen vil blive opført i overensstemmelse med retningslinjerne fra Dansk Automobil Sports Union og Justitsministeriet med sikkerhedsgodkendelse fra Midt- og Vestjyllands Politi.

Erhvervsfolk støtter racet

Dermed har arrangørerne inklusiv den tidligere racerkører Steffen Lykke Gregersen et godt grundlag for at fortsætte seriøst med planerne. Med i arrangørgruppen er erhvervsfolkene Martin Pedersen og Henrik Dalsgaard.  Hvis alt går glat, skydes byløbet i gang maj måned næste år. Viser der sig ”uventede bump på vejen”, vil starten ifølge Mikkelsen blive udskudt til maj 2025.

Som det er tilfældet i København, bliver der ud over race med gamle biler tale om en bilfestival i bredere forstand.

Fredag skal der holdes officiel åbning. De følgende to dage drøner bilerne rundt på baneanlægget i den flotte domkirkeby. Arrangørerne forventer mange udenlandske deltagere, som det også er tilfældet i København, når CHGP skydes i gang 4. august, og som det var tilfældet i Århus nær bugten og Mindelunden.

Efter planen skal ryttergården etableres i et område ved Indre Ringvej og Feltbanen nær Prinsens Allé. Derudover vil der blive etableret parkeringsarealer ved Indre Ringvej og Dyrskuepladsen samt en udstilling på Rådhusets parkeringsplads. Området med racerbane og ryttergård vil blive afspærret både før og under arrangementet.

Hvis løbet giver overskud, skal det gå til velgørende formål.

”Vi har mødt en enestående positiv holdning fra myndighederne. De har endda tilbudt at betale for en række modifikationer af banelayoutet. Blinklys og så videre. Efter at have beset de relevante lokaliteter, vil jeg mene, at Viborg er et meget fint valg som afløser af Århus,” siger Peter Mikkelsen til Bidt af Biler.

About Author

Kategorier