Nissan Leaf

TEST: Nissan Leaf – el-bil pionéren

Nissan Leaf var pioneren, der gjorde det muligt for almindelige mennesker at køre elbil. Det er efterhånden længe siden og hvor Leaf før havde markedet for sig selv er den ikke alene mere. Konkurrencen er spidset til og selv om Nissan Leaf er blevet bedre og bedre gennem årene, så er den ikke længere helt i front. Men, så er det heller ikke værre …

Nissan har gjort Leaf kønnere og rækkevidden er forbedret. Den officielle rækkevidde er 270 km nu. Den er øget ved at øge batteriets kapacitet fra 30 til 40 kW/t, men selv om det er en forbedring, kan Leaf ikke følge med konkurrencen fra Kia E-Niro og Hyundai Kona Electric, der begge kører omtrent 450 km (wlpt) på en oplading.

Nissan Leaf

Men kan man se bort fra det (kan man det?) får man i Leaf en god pendler el-bil.
Udstyret er pænt og Leaf gør sig godt. Den faceliftede Leaf er blevet mere moderne at se på og både for og bag er der sket store ændringer i forhold til ophavet.

Analoge instrumenter

I en digital tidsalder er det sjov, at Leaf har fået mere traditionel instrumentering. Speedometret er analogt. Det er egentlig rart og let at aflæse.

Instrumenteringen og knapperne skal have en overhaling. Jeg bliver ganske enkelt træt, når varmen i rattet aktiveres af en skjult knap på venstre side af rattet, sæde varmen et andet sted og selve betjeningen af varme og aircondition et tredje. Er det bare mig eller hører de ting sammen?  Ellers er det til at finde rundt i Leaf-instrumenter og greb.

Sæderne er ok, men det var svært at finde den perfekte kørestilling. Om det er en fejl i testchaufførens kropsbygning eller mangel på indstillingsmuligheder af sæder og rat er nok svært at sige, men helt rigtigt blev det aldrig.

Digital pedal

En af de mere særlige features hos Nissan Leaf er den såkaldte ’e-pedal’. Det er egentlig speederen, der skifter navn. Du aktiverer ’e-pedalen’ på en knap og er den aktiveret, så skal du i princippet ikke bruge andet end den. Man kan accelerere (selvfølgelig) men det smarte er, at man ikke behøver bremse. ’E-pedalen’ sørger for at bremse bilen ned og sende den opsamlede energi tilbage til batteriet, hvor den hører hjemme. Især i tæt bykørsel og kø på motorvejen er den en åbenbaring. Der går lidt sport i, at lade det være op til en fod og en pedal, at køre og bremse.

Nissan Leaf

Selvkørende – næsten

En feature mere i Leaf, der er ganske smart er ’ProPilot-systemet’, som kombinerer en aktiv fartpilot og vognbaneassistent. I princippet kan bilen selv holde sig i vognbanen og holde den korrekte afstand til den forankørende. Så kan man jo slippe rattet og nyde livet, men det må man jo ikke. Gør man det vil der efter 5 sekunder vises en alarm i instrumentbrættet. Så kommer der en irriterende lyd, og reagerer du ikke efter 15 sekunder trykker bilen selv et par gange på bremsen for at vække dig. Tager du stadig ikke fat i rattet vil bilen automatisk bremse helt op og tænde havariblinket. Smart. Og sikkert en funktion, der potentielt kan forhindre søvnige chauffører i at køre galt.

En feature mere i Leaf, der er ganske smart er ’ProPilot-systemet’, som kombinerer en aktiv fartpilot og vognbaneassistent. I princippet kan bilen selv holde sig i vognbanen og holde den korrekte afstand til den forankørende. Så kan man jo slippe rattet og nyde livet, men det må man jo ikke. Gør man det vil der efter 5 sekunder vises en alarm i instrumentbrættet. Så kommer der en irriterende lyd, og reagerer du ikke efter 15 sekunder trykker bilen selv et par gange på bremsen for at vække dig. Tager du stadig ikke fat i rattet vil bilen automatisk bremse helt op og tænde havariblinket. Smart. Og sikkert en funktion, der potentielt kan forhindre søvnige chauffører i at køre galt.

Plads til meget

Leaf har god bagageplads. Der er hele 435 liter til rådighed og det er godt, selv om adgangen til bagagerummet er lidt smalt. Og i testbilen, som var top-udstyrsmodellen ’tekna’ var der en subwoofer, der tog lidt af pladsen i bagagerummet. Den skulle man nok have placeret et andet sted.

Hurtigere end en fossil

Elbiler er sjove at køre, fordi accelerationen er umiddelbar og kraftig. Sådan er det også i Nissan Leaf, der går fra 0-100 km/t på 7,9 sekunder. Det skal man betale noget mere for end de 303.880 kr. i en familiebil, der kører på fossile brændsler. Men, husk på, at sømmet i bund koster strøm. Det koster rækkevidde. Så man vænner sig hurtigt til at køre pænt og kigge på kilowatt-forbruget mere end på speedometerets bevægelse mod højre. Sådan er det at køre elbil. Man bliver bidt af at spare strøm.

Nissan Leaf kommer snart i en ny og forbedret udgave med endnu længere rækkevidde. Det skal der til, hvis verdens på nuværende tidspunkt, mest solgt elbil, skal kunne følge med konkurrenternes nye modeller. Indtil da er Nissan Leaf et billigt bud på en ren el-bil Så må du leve med at lade lidt mere.

Nissan Leaf er en el-bil evergreen og når der kommer en opdatering, hvor rækkevidden bliver helt konkurrencedygtig, så er jeg sikker på, at Nissan igen er med helt fremme med Leaf. Som bil er den ganske udmærket, komforten er fin, pladsen foran god og på bagsædet OK og udstyret er ganske godt til prisen.

Nissan LEAF 40 kWh Tekna  

Priser inkl. levering Den aktuelle model koster (testbilen inkl. alt udstyr) kr. 317.880*Den aktuelle model koster (testbilen ekskl. udstyr) kr. 306.480* Nissan LEAF fås fra fra kr. 286.980* 

  • Motor Synkroniseret vekselstrømsmotor med ”automatgear”Ydelse: 150 hk Max.
  • Moment: 320 Nm
  • Brændstofforbrug: 270 km ved blandet kørsel (WLTP) CO2 0 g/km
  • Tophastighed: 144 km/t.
  • Acc.: 0-100 km/t. 7,9 sek.
  • Køreklar vægt: 1.545-1.600 kg
  • Totalvægt: 1.995 kg

About Author

Kategorier