Hyundai lover kortere leveringstid på elbiler

Salget af elbiler og plug-in hybridbiler er næsten firdoblet fra 2018 til 2019, og Danmarks 2. mest solgte elektriske bil sidste år var fra Hyundai. Nummer 1. var amerikanske Tesla.

Efterspørgslen har betydet lange ventetider, men 2020 byder på markant kortere leveringstid på de populære elbiler KONA electric og IONIQ electric, lover Hyundai Danmark.

Salget af elbiler er i det seneste år steget markant, viser tal fra De Danske Bilimportører. Fra 1.545 solgte elbiler i 2018 til hele 5.524 i 2019.

Indtil nu har man på grund af små leverancer og stor eftersøgsel måttet leve med lang leveringstid på Hyundai’s to elbilmodeller. Men det bliver der lavet om på i 2020, lyder det fra Hyundai Danmark.

Kort leveringstid i 2020

Hyundai Danmark har rustet sig til et nyt år og Hyundai lover at Ioniq og Kona Electric fremadrettet kan leveres inden for blot et par måneder.

”Vi kan se, at danskerne har fået øjnene op for vores el- og plug-in hybridbiler. Vi har tidligere oplevet lang ventetid – i nogle tilfælde helt op til 12 måneder. Det er ærgerligt, når danskerne i så høj grad sætter miljøet først, så skal leveringstiden også følge med. I 2020 vil vi nu have en leveringstid på kun 1-2 måneder. Og det er vi enormt glade for,” siger Annegrethe Skovby, der er pressechef for Hyundai Danmark i en pressemeddelelse. 

Både Ioniq plug-in hybrid og Ioniq Electric har for nyligt fået et facelift, der bl.a. byder på nye sikkerheds-funktioner. Begge modeller tilbydes i to forskellige udstyrsvarianter: Trend og Premium – og priserne er henholdsvis 259.995 kr. og 279.995 kr. – uanset om man vil have den som plug-in hybrid eller elbil, mens KONA electric starter ved blot 249.995 kr.

About Author

Kategorier