
Herregårdsvogn gav kamp til stregen
At stjernen fra Stuttgart skulle indtage toppen lå ellers ikke i kortene for få måneder siden. Helt ind i efteråret så det nemlig ud til, at det ville blive det svenske flag, der skulle hejses. Volvo har takket være V60 haft et usædvanligt stærkt år, hvor modellen i størstedelen af 2019 har ligget øverst på listen over de populære firmabiler.
Men i årets sidste måneder har der stået Mercedes på rigtig mange bestillinger, og med en imponerende slutspurt har tyskerne kæmpet sig tilbage øverst på podiet med C-Klassen, der således henviser Volvo V60 til en hæderlig andenplads.
– Det er særligt C-Klasse, der har trukket læsset i slutningen af året. Det handler helt grundlæggende om, at det er en komplet firmabil til en god pris. Masser af udstyr og en god køreoplevelse gør det til mange kunders favorit. Men også den endnu større E-Klasse er uhyre populære blandt de danske firmabilister, og ligesom sidste år ender den faktisk på en solid tredjeplads, afslører Jens Haarmark Nielsen.
Her er de 10 mest populære firmabiler 2019
1. Mercedes C-klasse
2. Volvo 60-serie
3. Mercedes E-klasse
4. VW Passat
5. VW Tiguan
6. Volvo XC60
7. Renault Grand Scenic
8. BMW 3-serie
9. VW Touran
10. Ford Mondeo
TEST: Sidste udkald for Talisman