Diesel

Diesel-stander

DIESEL-GATE: Tusindvis af sagsanlæg på vej mod Volkswagen


Diesel-skandalen, der ramte VW-koncernen som en hammer i 2014 er endnu ikke ovre for den tyske bilmastodont.  

Mandag den 25. maj kan vise sig at have været en skæbnesvanger dag. For mandag faldt der dom i en retssag i Karlsruhe, Tyskland. Sagen var principiel. En 65-årig tysk mand blev tilkendt erstatning for en Volkswagen Touran han købte i 2014. Årsagen til erstatningen er selvfølgelig diesel-gate.
Det skriver Motormagasinet.

Dommen faldt i Tysklands øverste civile domstol.

Og en principiel dom om tilbagebetaling giver Volkswagen god grund til at frygte det værste. For den 65-åriges Volkswagen Touran er kun én ud af 11 millioner biler, der var udstyret med det snydesoftware, som blev opdaget.

Derfor venter der sig givetvis en lind strøm af nye sagsanlæg i Tyskland. Formodentlig skal sagsanlæggene tælle i tusinder.

Volkswagen-koncernen, der ejer flere af de allerstørste bilmærker i verden, udstyrede deres biler med en hemmelig software, der gjorde at bilerne fik bedre brændstoføkonomi. Men kun når de blev målt. I virkelighedens verden og i trafikken udledte bilerne op til 40 gange så meget kvælstof, s9om de officielle målinger viste.

Den 65-årige Hr. Gilbert krævede alle pengene tilbag for bilen, men det fik han ikke. Der blev modregnet for de kørte kilometer, men bortset fra det fradrag fik Volkswagen intet forærende i retssagen.

About Author

Kategorier