TEST: Hyundai Kona Diesel - Sparsommelig og særpræget

Hyundai Kona som diesel har ikke fået helt samme opmærksomhed som sin elektriske slægtning med tilnavnet ’electric’. Det er der indlysende gode grunde til, for mens ’electric’ er elektrisk og elbiler er moderne, så er Kona med diesel-drev det stik modsatte, nemlig et levn fra en anden tid.

Når det er sagt, så er Kona slet ikke så gammeldags og dieselagtig som det kunne lyde som om. Designet er unikt for Kona. Den ligner ikke rigtig nogen andre. Det kan man enten lide eller ikke lide. Kan man lide det, så er der god grund til at læse mere.

Du kommer ikke på fornavn med tankpasseren

Der, hvor den nye Kona med dieselmotor kommer til sin ret er på tankstationen. Eller rettere sagt – når den ikke er på tankstationen. Den effektive dieselkværn på 1,6 liter har 115 hk. Den holder, hvad den lover og den lover ca. 20 kilometer på hver liter brændstof. Det passer også med det gennemsnit måleren viser efter en uges test i Kona. Det er ikke altid, man som biltester oplever det. Men det er flot ved blandet kørsel, hvor meget endda er foregået i by og uden motoren er blevet rigtig varm.

Selve motoren er ikke særlig ophidsende. Den gør det, som den skal. Der er godt jævnt træk, selv om den aldrig imponerer med bundtræk. Den kører jævnt godt og uden problemer. Ved lav fart i byen kan lyden ind i mellem blive lidt grov, men på motorvej gør den det rigtig godt. Men slagnummeret – det er og bliver det laver dieselforbrug.

Plastikken skuffer

Bag rattet af Hyundai Kona er der ikke så mange dikkedarer. Alle greb og kontakter er placeret, så de er til at finde. Rat og sæder kan indstilles og kørestillingen er ganske fin, lige som det på grund af bilens frihøjde er dejlig let at komme ind og ud.

Det trækker lidt ned, at plastikkvaliteten sine steder i kabinen er lige trist og ’plastik-agtig’ nok. Men så skal man lige minde sig selv om, at man sidder i en bil, der har en startpris på 185.000 kr. Det er billigt i den klasse. Så kan man klare lidt kedelig plast.

Kona er ikke en stor bil og bagsædepladsen er imponerer ikke. Der er pladsen kneben for voksne, mens ungerne godt kan være der, hvis de ikke har fået stemme i overgang g ben så lange som stylter.

Bagagerummet er heller ikke blandt de største, men der er en ’falsk’ bund, hvorunder der er et opdelt rum, hvor man enten kan gemme lidt rod eller lægge småting efter en indkøbstur.

Blød og rar

På vejen er Hyundai Kona ikke blandt de hurtigste og mest dynamiske. Undervognen er tilpas blød til, at stød og huller absorberes, men også så blød, at den ikke inspirerer til sportslig kørsel. Og retningsstabiliteten kunne være bedre, især ved høj fart og sidevind. Der skal man korrigere i rattet, hvis man vil blive på sporet.

Hyundai Kona befinder sig i et segment, hvor den slås med et hav af andre biler. Kia Niro er en, Suzuki Vitara en anden, og også Peugeot 2008, mes også Seat Ateca og andre slås med om kunderne i den klasse. Med andre ord – de små SUV’er er der nok af og vil man have en Kona, så skal det være fordi, man kan lide det lidt særprægede design, er fan af den 5 års garanti som Hyundai-sælgeren altid kan slå på og har brug for en dieselbil, der holder hvad den lover. Og så er den altså prissat ret godt i forhold til de nævnte konkurrenter.