VW Golf får mild hybrid

Volkswagen introducerer mild-hybrid-system på Golf 8

Volkswagens Golf og Golf har haltet lidt efter konkurrenterne på elektrificeringsfronten.
Det skal være slut nu. Når den nye Golf 8 får verdenspremiere til efteråret er den udstyret med et nyt mild-hybrid-system, som vil reducere brændstofforbrug.

Bilbranchen er under hastig forandring. Kundernes vil have digitaliserede, connectede og elektrificerede biler. Samtidig ønsker alle mindre CO2 i atmosfæren. Nye lovkrav presser derfor bilfabrikanterne og VW, der i lyset af de senere års dårlige historier om snyd med målingerne trænger til at pudse klima-glorien er gået i gang med at leve op til de nye lovkrav en maksimal emission på 95 g/km i gennemsnit for bilfabrikkernes samlede flåde af modeller i 2020.

En måde at gøre det på er at sætte strøm til benzinbilerne. På den baggrund er 48-volts mild-hybrid-teknologi en attraktiv mulighed for VW. Og derfor for den nye Golf 8 mild hybrid.

I første omgang vil mild-hybrid-systemet blive tilbudt på EA211 evo-motorserien, henholdsvis 1,0 TSI DSG og 1,5 TSI DSG. Volkswagen vil gradvist udbrede mild-hybrid-systemet til hele flåden.

En hybrid, to motorer

Sammenlignet med nuværende Plug-in-hybrider (PHEV), som for eksempel Golf GTE og Passat GTE, vil mild-hybrid-drivlinjen (mHEV) blive opladet via en 48-volts bælt-drevet startergenerator. Den fungerer som en elmotor og understøtter motoren og øger motorkraften afhængig af kørselssituationen – for eksempel ved acceleration. I decelerationsfasen omdanner generatoren køretøjets kinetiske energi og oplader batteriet med energi, der ellers ville være gået tabt.

Det er en billig og let måde at møde klimamålene fordi det kan gøres uden at foretage store mekaniske ændringer. Afhængig af kørestilen kan mild-hybrid-systemet spare op til 0,4 liter brændstof pr. 100 km.

Den nye Golf 8 med mild-hybrid-drivlinje-teknologi har verdenspremiere til efteråret og introduceres i Danmark i foråret 2020.

About Author

Kategorier