TEST: Velkørende og tæt på selvkørende hybrid

Som den står der foran importørens kontor ser den mægtig ud. Volvo’s store stationcar er stor. Lang, bred og på 19’’ alufælge. Og med en akselafstand på omtrent 3 meter, så er V90 næsten enorm. Og den ser godt ud.

V90 har i nuværende udformning været på markedet siden 2016 og selv om V90’eren ikke er helt ny, så er den stadig interessant. Især i topmodellen som er denne uges tester. Volvo V90 T8 Twin Engine eAWD Inscription kalder svenskerne den. Twin Engine er bare svenskernes smarte udtryk for det alle de andre kalder hybrid. Elmotoren er koblet på baghjulene og yder 87 hk. Foran er der meget mere kraft – her giver de fire turboladede cylindre 303 hk., som den glatskiftende 8-trins automatgearkasse skal omplante til asfalten.

Jeg får nøgleenheden udleveret, åbner døren og sætter mig bag rattet i de gode, brede komfortable lædersæder, der i testbilen er elektrisk indstillelige. Pladsen foran er mere end rigelig, takket være akselafstanden. Interiøret er, efter egen personlige mening, virkelig fedt. Volvo har ramt hovedet på sømmen med indretningen i disse år. I V90 T8 er dørsider og instrumentpanel beklædt med smukke træpaneler. Det ser godt ud og med lirede detaljer som gearvælger i krystal fra det svenske glasværk Orrefors og en ’diamondcut’ kontakt til stop/start-funktionen er der kræset for detaljerne i kabinen. Kvaliteten af materialerne i kabinen er i top og en feature, der virkelig virker i Volvo er den store trykskærm, hvorfra man styrer det meste. Den er blandt de bedste, hvis ikke den bedste og når man lærer den at kende er den let at betjene. Skal der malurt i bægeret, så er betjeningen af klima-anlægget lidt mere bøvlet, end hvis man blot skal håndtere en knap. Men så er vi også helt nede i detaljerne.

Foran rattet er instrumenterne digitale. Her er et 8” farvedisplay med en række forskellige muligheder for at individualisere visningerne.

På bagsædet er der fantastisk benplads, men en ting skæmmer. Den store midtertunnel tager meget plads op og selv om tre sikkert godt kan sidde på bagsædet på tur, så er den midterste plads ikke til de lange ture på grund af tunnelen, hvor

Men kan den køre …

Det er ikke nok at rose Volvo for interiøret og udseendet. T8 lover næsten 400 hk og træk på alle fire og et moment på ikke mindre end 400 nm., og det er ikke mindre væsentlig med kræfterne og køreegenskaberne.

Jeg drejer på startknappen i konsollen mellem sæderne og motoren … siger ikke en lyd, fordi det ikke er nødvendigt med benzinmotoren. Jeg har har valgt ’hybrid’ blandt køreprogrammerne og ruller roligt ud på vejen kun for eldrift.
Så snart jeg kommer ud på indfaldsvejene mod københavn og trykker lidt mere på speederen. Så slår benzinmoteren til og det næsten sker umærkeligt. Så det er som det skal være. Lydløs ved lav fart og så når der skal gå løs – så kommer alle kræfterne. I helt almindelig trafik, der skifter fra landevej til bykørsel og på motorvej klarer Volvo’en det til et rent 12-tal. Med 140 km/t fragter den mig fra Nordsjælland til Odense og hjem igen. Fuldstændig komfortabelt. Her hjælper et godt Harman-Kardon lydsystem på humøret. Det kan optimeres til fører, bagsæde eller alle og leverer solidt og godt, både når det gælder taleradio og tung rock.

Den store Volvo er i sagens natur og på grund af størrelsen ikke noget køredynamisk vidunder. Der er langt til en svingkriger som Mazda MX5, men det er jo heller ikke derfor V90 T8 er sat på denne jord. Den skal flytte familier på ferie og fungere som langturs- og pendlerbil. Det gør den godt, men der er et men og det er vægten på den store bil. 2050 kg.

Det er meget. Og det mærker man nogle steder. Selv om den store bil er hurtig – fra 0-100 km/t på 5,1 sekunder – så føles det ikke så tjept. Og når stillevejsbumpene ikke bliver taget forsigtigt, kan man godt mærke at to tons Volvo er en udfordring for affjedringen, men aldrig så det er et problem eller til at blive bekymret over.

De mange kræfter kommer til sin ret på langfart, lande- og motorvej. Snoede midtsjællandske landeveje er ikke en livret. Her forfalder jeg til adstadig kørsel, men det er til gengæld også dejligt. Her excellerer Volvo V90 T8.

Hybriddelen lægger man sjældent mærke til. Ladningen er det samme bøvl som på alle elbiler. Et tungt stort kabel sluttes til stander og bil og så tager det ca. 3½ time at lade bilen op. Det giver 50 km rækkevidde på strøm.

Derefter tager benzinmotoren over. Og med mit køremønster rækker det til en benzinøkonomi på omkring 10 km/l. Volvo opgiver selv V90 T8 til 45.5 km/l. det holder kun, hvis batteriet altid har fuld strøm på og du ikke kører hurtigt eller langt eller begge dele samtidig.

Svensk sikkerhed

Volvo markedsfører sig blandt andet på sikkerheden. Det betyder, at der er masser af udstyr, der hjælper chaufføren. Alle udgaver ag S90 og V90 har Volvo’s Pilotassist-system, der gør det muligt at lade bilen styre selv og selv holde afstand til forankørende biler. Man skal stadig holde i rattet. Især ved kø kørsel er systemet rart.

Læs også: Lækker Volvo XC40

Ved motorvejs- og landevejskørsel er det rart, at bilen holder (god) afstand og selv om den ikke er selvkørende giver det en god fornemmelse, at man ved, at der udover én selv, er en række systemer, der træder i kraft og hjælper, hvis uheldet er ude.

Volvo V90 T8 Twin Engine eAWD Inscription er en vidunderlig vogn. Der er rigelig plads. Den kører som en stor stationcar skal. Den er hurtig og sikker. Men hybriddelen ender jeg med at synes er overflødig. Jeg ville spare pengene og købe en model med ren benzinmotor og så nyde den svenske full-size cruiser uden strøm.

Volvo V90 T8 Twin Engine eAWD Inscription

Pris: Testbilen – inkl. alt udstyr 1.075.176 kr.
Testbilen eksl. Udstyr, men incl. lev.) kr. 956.980
V90 fås som kampagnepris fra 565.713 kr.
EU-miks: 45 km/l – men i virkeligheden ca 10/kml og en del mere, hvis du lader batteriet.
CO2 udledning: 49 g/km
Motor: 2,0 R4, Ydelse: 303 hk. + 87 hk fra el-motoren
Moment: 400 nm.
Topfart: 250 km/t
0-100 km/t: 5,1 sek.
Bagagerum: 560. l.