TEST: Land Rover Defender er i Danmark – Stort galleri

Land Rover Discovery er en legende inden for terrængående 4-hjulstrækkere. Men siden 2016 har der ikke været en Defender i Land Rovers program. Alderen, krav til sikkerhed og emissioner tog livet af modellen. Men nu vender legenden tilbage. Bidt Af Biler har testet den.

Scenen er sat perfekt til den danske præsentation af Land Rover Defender. Vi befinder os på Tirsbæk Gods nær Vejle, hvor bilerne holder linet op til pressen.

Den nye Defender er længe ventet og dagen byder på både kørsel i terræn og på vej. Det kan man nemlig på Tirsbæk Gods, hvor der er spor i skoven til offroad.

Defender er stadig så ny, at der ved præsentationen kun er 110” versionen, men senere på året kommer 90” og (måske) på et tidspunkt en lang 130” model.Den klassiske Defender var en ret ukompliceret bil uden dikkedarer. Den nye er det modsatte. Den er spækket med elektronik, der skal hjælpe, hvis man kører terrænkørsel og i det hele taget er Defender opgraderet til mere at ligne og opføre sig som en SUV i den høje ende af prisskalaen.
konkurrenterne er Audi Q7, BMW X5 og endda Land Rovers egen Discovery.

Ud i terrænet

Som urutineret i offroad – og det er jeg – er det med spænding at jeg ruller afsted i den store bil. Der er instruktør ved min side. Han vælger det rette program til hjulsporet i skoven ved godset og afsted går det.

Defender har meget lidt udhæng over akslerne og det er med til at skærpe terrænegenskaberne. Det går som en leg gennem skovbunden. Med hjælp fra avancerede kameraer kan man se alle vinkler af bilen og undgå stubbe og stem og selv om der indimellem er drabelige hældninger, stejle bakker og blødt sand, så kører Defender lige igennem. Den er i sit es i terrænet, selv om den næsten er for pæn til den slags brug.

Ud på vejen

Efter terrænet er det tid til landevejen. Bag rattet befinder man sig godt. Testbilen er en introduktionsmodel med stort set alt i udstyr. Elsæder, digital instrumentering, soltag i glas, adaptiv fartpilot og så videre. Trykskærmen i midten af instrumentpanelet er ikke den største, men den fungerer til gengæld fremragende og skærmen kan dels op, så den viser, hvad man vil have.

Det er også en praktisk indrettet kabine. Der er masser af aflæggeplads. I armlænet er der et rum med køling. Ekstraudstyr, bevares, men fedt. Vil man hellere have et ekstra lille sæde der, så er det også en mulighed. Det er nok mest relevant, hvis man skal have Defender på gule plader.

Der er gode detaljer at hæfte sig ved. Masser af strømudtag til telefoner og andet elektronik. Solide håndtag og greb til passagerer, hvis man kører terræn og en rustik gulvbeklædning i gummi, der tåler vand og skidt.

I varianter med luftaffjedring kan hele bilen sænkes til ”indstigningsniveau”. Det er godt, hvis man har korte ben. Men mest praktisk er det at man kan gøre det fra knapper i bagagerummet. Der kan man sænke affjedringen ca. 5 cm. Så kan hunden lettere hoppe ind.

Kørslen er støjsvag og bilen er letkørt. På landevejen glemmer man at det er en stor SUV, indtil man møder modkørende, hvor der er snævert.

Fire motorer til at starte med

Ved introduktionen er der to firecylindrede diesellokomotiver på henholdsvis 200 hk og 240 hk – begge med et moment på 430 nm og to benzinmotorer me4d enten 300 hk fra fire cylindre og 400 nm eller sekscylindre med 400 hk med 550 nm.

Halv dyr dreng

Priserne ligger ikke i den lave ende. En Land Rover Defender koster
Billigste 90” med mindste dieselmotor koster 868.000 kr. i 110” versionen 974 000 kr. på hvide plader.

På gule plader og registreret som varevogn er der gode besparelser at hente for dem, der ikke behøver bagsæder. Land Rover regner med at cirka halvdelen af de solgte Defender på det danske marked bliver uden bagsæder.

Prisen for billigste 90” 489.360 kr. eks. moms (611.700 kr. inkl. moms). For 110” er den 668.560 eks. moms og 835.700 kr. inkl. moms.

Senere på året kommer der Plugin-hybrid. Måske får vi på et tidspunkt en 6-cylindret diesel og en 130” lang version også til dem, der virkelig skal slæbe noget og ikke bare til købmanden.

About Author

Kategorier