Kia Proceed GT

TEST: Kia ProCeed GT – fed lyd og flot design

”Jeg gider ikke sådan en lille bitte bil”. Sadan sagde datteren, min bag-sædetester på 9 år, da hun var med for at hente ugens tester på bidtafbiler.dk, Kia ProCeed GT. Det var inden hun havde set den.  Da vi fik bilen udleveret hos Knud Nielsen, Kia-forhandleren i Hillerød, fik piben en anden lyd. ”Den er rigtig fed”, lød det nu om Kia ProCeed.

Kia Proceed GT

Kia ProCeed er da også designet ud fra en sporty skabelon. Porsche brugte den først til Panamera. En coupégig karosse med fire døre. Hos Kia er den krympet lidt og ProCeed er sin egen, selv om linjerne ikke ligger langt fra ophavet fra Tyskland. Det er blevet rigtig godt. ProCeed er flot og lækkert designet og der er masser af fede detaljer, der sikkert vil appellere til en del kunder, der ikke gider have en bil, der ligner alle de andre.

Hvad får de så? Som allerede nævnt for man i Kia ProCeed Gt en bil, der udefra ser smart ud. Røde designdetaljer understreger et sporty look og de røde detaljer går igen i kabinen, hvor syningerne i dørsiderne og sæderne også har fået med den røde tråd. Det ser fedt ud.

Vi testede udgaven med 7-trins DCT-automatgear. Det fungerer som altid i Kia rigtig godt. Et tryk på startknappen sætter motoren i gang og her mærker, eller rettere hører, man at Kia ProCeed GT hører til i en kategori, hvor man ikke skeler så meget til benzinforbrug og bæredygtighed. Fo lyden er herlig. Den brummer fedt og jeg tager mig selv i flere gange i ugens løb, at sætte i N og trædde på speederen med et fjoget grin, bare får at høre udstødningen brumme og se fodgængerne vende hovederne. Barnligt – jeg ved det, men en gang i mellem er det der, der skal til.

Kia Proceed GT

Der hvor Kia ProCeed GT brummer bedst er, hvis du vælger den rigtige indstilling af motorstyringen. I mange biler nu om dage er der flere programmer. Det er Komfort, der er individuelle muligheder og der er Sport og Eco. I Proceed er der kun to. Komfort og Sport. Det er fedt på sådan en total politisk ukorrekt måde og jeg indrømmer, at jeg kun prøvede ’Komfort’ på vej hjem fra forhandleren. Resten af tiden stod GT’en i ’Sport’. Det gav mest lyd, højere omdrejninger før gearskift og mere repsons på speederen. Fedt.

Indimellem hørte jeg lidt brok fra bagsæde-testeren på 9 år over lydniveauet fra udstødningen, men ikke mere end jeg (og hun) kunne leve med det.

De 204 hk lyder godt og yder også ganske fint. ProCeed GT er ingen racerbil, men 0-100 km/t. på 7,6 sekunder er helt sikkert godkendt. Motorlyden får det til at føles af mere.

Kendte knapper i Kia ProCeed

Kia ProCeed kan ikke rende fra sit ophav i Ceed. Knapper og greb og så videre er hentet fra søsterbilen. Det er der intet i vejen med og alt er som det skal være. Det undrer mig at knappen til varmen i rattet ikke sidder ved resten af klima-anlægget, men den slags småting er ikke værd at hænge i.

Kia Proceed GT

Med automatgearet kommer muligheden for adaptiv fartpilot. Den virker rigtig godt i Kia Proceed Gt og selv om manuelt gear nok mest appellerer til GT-bilisten. Men så kan man altså ikke få den adaptive fartpilot – så jeg ville tage den med automatgearet.

Sæderne i testbilen er gode. De støtter fint, når det går hurtigt rundt om hjørnerne, men er ikke så stramme, at man ikke kan bevæge sig og rykke lidt rundt på lange ture. De er lette at indstille og med dellæder og alcantara som standardudstyr, sammen med fuld LED-lys for og bag, varme i rattet, baksensor, DAB+-radio, 8-tommer trykskærm med navigation og Apple og en masse andet. Generelt er Kia’er veludstyrede. Det gælder også ProCeed.

ProCeed hedder GT til efternavn og de bogstaver forpligter og lover sjov på snoet vej og accelerationer. De discipliner klarer Proceed GT godt. Skal man sammenligne med søstermodellen Ceed, er affjedringen en del mere fast og det er en væsentlig forbedring. PorCeed GT ligger lidt lavere, hjulene er 18-tommer og man kan mærke vejen og indstyringen er præcis og god. Alligevel er komforten ikke sat overstyr – den er helt acceptabel trods store hjul, lav undervogn og en opstrammet styring.

Ikke for høj i ProCeed

Foran er pladsen fin. Som allerede nævnt er der ingen problemer med at finde plads bag rattet. Det kniber lidt mere på bagsædet. I testbilen var der panorama-glastag (ekstraudstyr). Det snupper et par centimeter i højden og det mærker selv lavstammede passagerer som undertegnede med mine kun 175 centimeter. Man skal ikke være meget højere før hovedet rammer loftet og den meget skrånende c-stolpe hjælper heller ikke. Benene kunne godt være der, men igen. De skal ikke være alt for meget længere end mine. Benpladsen er ikke imponerende. Så skal der være store børn på bagsædet på langturen er det nok en god idé at tage dem med ud på testturen hos forhandleren. Bagagepladsen er rigelig. Rummet er dybt og der kan sagtens være ferietasker til en uge sydpå.

Kia ProCeed GT er en dejlig bil. Kia sørger for at pakke godt med udstyr i som standard og designet er frisk og fedt. Prisen ligger på 362.900 kr. for GT-udgaven. ProCeed kan man få med mindre motor fra 279.999 kr. Som altid har Kia 7 års garanti. Det er værd at tage med, men det er ikke derfor du skal vælge Kia Proceed GT. Det skal du gøre, fordi den er flot og brummer herligt, når du trykker til!

Kia ProCeed GT.
Pris inkl. levering: 362.900 kr.
Kia Proceed fås fra 279.900 kr.

Motor: 4 cylindret benzin, 1.6 liter
Ydelse: 204 HK
Max. Moment: 265 Nm v. 1.500 – 4.500 omdr./min 
Gearkasse: 7-trins automatgearkasse
Km/l: 13,9 sek
Tophastighed: 225 km/t
0-100 km/t.: 7,5 Sekunder
Køreklar vægt: 1.438 kg
Totalvægt: 1.900 kg
Anh. m/u bremser: 1.410 kg/600 kg


About Author

Kategorier