Range Rover Velar Autobiography

Raffineret råstyrke i ny Range Rover Velar Autobiography

550 stærke hestekræfter i smuk indpakning. Sig goddag til den nye Range Rover Velar SV Autobiography Dynamic Edition. Flot bil – laaaangt navn

Den nye Range Rover Velar er designet og  udviklet af Land Rover Special Vehicle Operations og drives af en 550 hk 5,0-liters V8-motor med kompressor, der er udstyret med en række unikke designmæssige forbedringer. For at gøre denne markante model endnu mere eksklusiv, vil den kun kunne købes i ét år.

Med en V8-motor med kompresser accelererer den kraftigste Velar fra 0-100 km/t på 4,5 sekunder, og den har en topfart på 274 km/t, samtidig med at den forkæler kunderne med Range Rovers traditionelle raffinement og komfort.

Opgraderede bremser og affjedringskomponenter samt særlige justeringer af alt fra drivlinjen til sikkerhedssystemerne betyder, at SVAutobiography Dynamic Edition kombinerer en performancebils personlighed med en luksuriøs mellemstor SUV’s evne til at komme frem overalt.

Velar er skabt af ’Special Vehicle Operations’

Udvendigt har den prisvindende mellemstore SUV en ny frontkofanger med større luftindtag, der forsyner V8-motoren med kompressor med luft og køler det opgraderede bremsesystem. En ny kølergrill og lavere karrosserisider kombineres med en ændret bagkofanger med integreret firedobbelt afgangsrør.

Selv Range Rover-inskriptionen på kølerhjelmen og bagklappen er forbedret med riflet finish på metaldelen af de todelte bogstaver, hvilket gør eksteriøret friskt og sofistikeret. SVAutobiography Dynamic Edition er også den eneste Velar, der fås i Satin Byron Blue – en metallak fra Special Vehicle Operations Premium Palette-serie – og alle modeller har som standard kontrasttag i Narvik Black.

Markante støbte aluminiumsfælge på 21″ er standard og kunderne kan som ekstraudstyr også bestille 22″ fælge med en unik Silver Sparkle-finish og Diamond Turned-kanter.

De større fælge understreger SVAutobiography Dynamic Editions fokus på performance og er med til at generere mere vejgreb, samtidig med at de giver plads til større bremser.

Luksus i kabinen

Det perforerede og quiltede Windsor-læder på sæderne med dobbeltsyninger er unikt for SVAutobiography Dynamic Edition.

TEST: Range Rover Velar… Spoileralert! Den er fed.

Kunderne kan vælge mellem fire farvekombinationer (Ebony, Cirrus, Vintage Tan og Pimento), og SVAutobiography Dynamic Edition har 20-vejs justerbare forsæder med varme/køling samt hukommelse og massagefunktioner som standard.

Range Rover Velar Autobiography

De særlige detaljer i kabinen går igen i det unikke sportsrat, der har en særlig udformet kant og gearskiftepaler i aluminium. Længere nede er drejegearvælgeren og de runde kontrolgreb til det integrerede Touch Pro Duo-infotainmentsystem alle udstyret med en riflet finish. En kulfiberpakke (ekstraudstyr) giver kabinen et mere moderne præg med markant Steel Weave, mens sportspedaler og belyste indstigningslister i metal med Range Rover-inskription fuldender looket.

Range Rover Velar Autobiography

Kalibreringen af firehjulstrækket, det aktive låsbare differentiale på bagakslen, den 8-trins gearkasse, styretøjet og luftaffjedringen er blevet optimeret og er unik for SVAutobiography Dynamic Edition, hvor den giver en mere fokuseret køreoplevelse. Ingeniørerne hos Land Rover Special Vehicle Operations brugte 63.900 timer på at fintune den unikke kalibrering, så kørsel, køreegenskaber og respons blev optimeret.

Den nye Velar SVAutobiography Dynamic Edition fås i seks eksteriørfarver: Firenze Red, Santorini Black, Corris Grey, Fuji White, Indus Silver og på specialbestilling Satin Byron Blue.

About Author

Kategorier