I dag vises de første interiørbilleder af den helt nye E-Klasse, som rammer markedet næste år. Den nye generation af E-Klassen vil byde på helt ny teknik på flere områder, hvilket allerede ses i interiøret. Her findes blandt andet et højtopløseligt dobbelt-display og touch-pad funktioner i rattet.



Hele instrumenteringen kan baggrundsbelyses, hvilket giver en følelse af, at den svæver frit i luften.
Touch Pads
Mercedes præsenterer nu touch pads i rattet. Knapperne til kontrol af menuer, telefon og lyd kompletteres nu af touch pads i rattet. Præcis som man kender det fra smart phones kan man på disse styre lyd, navigation og andre funktioner med små fingerbevægelser uden at skulle fjerne blikket fra instrumenter eller vejen.
