Ny motor skal sælge flere Jaguar e-Pace

Jaguars bestseller E-PACE får længe ventet benzinmotor med 200 hk. Den nye indstigningsmodel skal sætte skub i salget.

Jaguar E-Pace

Jaguar E-PACE er et hit i Danmark. Jaguars første mellemstore SUV, der blev lanceret i januar måned, har vist sig at blive en bestseller. I Danmark er der registeret i alt 107 styks i årets første seks måneder.

Nu kommer E-PACE så i 2019 versionen. Den byder på en nyhed – nemlig, at det nu er muligt at få den med en 2.0 liters Ingenium benzinmotor med 200 hk.

”Da vi introducerede E-PACE ville vi gerne have haft muligheden for at tilbyde en 200 hk benzin som indgangsversion. Eneste mulighed dengang var 250 hk versionen. Når vi nu kan tilbyde indgangsversionen med 200 hk benzin forventer vi at skubbe yderligere til salget” siger pressechef for Jaguar Land Rover i Skandinavien Søren Hyltoft, der oplyser at priserne endnu ikke er tilgængelige på 2019 modellen.

Teknologi fra elbilen I-PACE

Men Jaguar lancerer også en anden nyhed i E-PACE. Dden såkaldte Smart Setting – som E-PACE har hentet direkte fra elbilen I-PACE. Smart Settings lærer så at sige førerens vaner, og gør i det hele taget livet ombord enklere. Når man nærmer sig E-PACE vil systemet via nøglen og bluetooth signalet fra førerens telefon tilpasse sig føreren. Det betyder blandt andet, at har en anden kørt bilen før, så indstilles sæde, klimaanlæg og infotainmentsystem til den oprindelige indstilling.

Jaguar E-Pace

I alt kan systemet håndtere op til otte individuelle brugere, hvilket gør bilen endnu mere attraktiv til bilflåder og til andre, hvor en bil deles af flere personer.

Smart setting systemet tilbydes som del af den såkaldte Connect Pro pakke, som også indeholder 4G WI FI hotspot, Pro Services og navigation Pro- real time trafik information, dør til dør navigation fra smartphone, street view og parkeringsmuligheder, hvor man kommer frem.

PACE-familien sælger mest

Kigger man på antallet af registrerede Jaguar i årets første seks måneder er E-PACE med 109 styks registrerede bestselleren – skarpt forfulgt at F-PACE, hvor der er solgt 101 styks. Men også de traditionelle sedanmodeller XE og XF er fint med i statistikken. Med 65 solgte XE og 45 solgte XF er Jaguar salget godt og stabilt.

Samtlige motorvarianter i Jaguar E-PACE er nu i øvrigt udstyret med partikelfiltre, der gør dem endnu renere. Jaguar E-PACE er som alle Jaguar omfattet af Jaguar Care, der betyder tre års garanti og tre års fri service.

Jaguar E-Pace

About Author

Skriv et svar

Kategorier