Ny Toyota Corolla

Nu kommer den nye Toyota Corolla

Toyota Corolla, gør comeback i Danmark til april. Nu åbner Toyota for forsalget af den helt nye Corolla. Prisen? Fra 229.990 kr.

Det er ikke en hvilken som helst bilmodel, der til april vender tilbage på det danske marked efter 12 års pause. Toyota Corollastår snart klar hos de danske Toyota-forhandlere i en helt ny udgave.

Ny Toyota Corolla

Toyota har netop åbnet for forsalget af den nye Corolla, der både fås som hatchback og stationcar, og som udover en 2.0-liters hybridmotor også fås med 1.8-liters hybridmotor med 122 hestekræfter eller med en 1.2-liters turbobenzinmotor med 116 hestekræfter.

Prisen starter fra 229.990 kr. for sidstnævnte motorvariant i den komptakte hatchback-udgave, mens man skal lægge 10.000 kr. ekstra for en stationcar med tilnavnet Touring Sports.

Hele to hybridder – men ingen Plug-In

Det er første gang, at man kan vælge mellem to forskellige hybridmotorer til den samme Toyota-model, og begge hybridmotorer rummer den nyeste fjerde generation hybridteknologi fra Toyota.

Hybrid fra 257.990 kr.

Billigste hybridudgave af den nye Corolla kan fås fra 257.990 kr. i udstyrsudgaven H1. Prisen for den nye kraftfulde 2.0-liters hybridmotor starter fra 334.990 kr.

Corolla Touring Sports 2.0 Hybrid med H4-udstyr bliver den absolut dyreste udgave med en pris på 439.990 kr.

About Author

Kategorier