Kia Niro PHEV

Kia sælger flest plug-in-hybridder

Selvom salget af elbiler er steget med 600 % i den første måned af det nye år, er det stadig en meget lille del af de danske bilkunder, der er parate til at købe en elbil.

Lade-infrastruktur sammen med rækkevidden på batteriet og prisen er de største bekymringer hos forbrugerne i forhold til at købe en elbil. Det har sine klare fordele at købe en plug-in hybrid, som ikke behøver at skulle stå stille ved en ladestation for at kunne fuldføre en længere køretur.

Danskerne har taget plug-in hybriderne til sig. Her får man lidt af begge dele. Elbilens ’grønne’ egenskaber og fossil-brændslens fleksibilitet.

I 2017 blev der solgt 620 plug-in hybrid biler. Og i 2018 steg salget med 405 % til 3.128 stk. Med et plug-in hybrid salg på 1.448 enheder står Kia for 46 % af salget. Og der er et godt stykke ned til anden pladsen på salgslisten for plug-in hybrid biler. Det er andet år i træk, at Kia kan kalde sig Danmarks bedst sælgende PHEV mærke i Danmark.

Kia Niro PHEV

Det er særligt Kia Niro PHEV, som de danske bilkøbere har kastet deres kærlighed på. Kias salg af plug-in hybrid biler fordeler sig på 1.113 Niro PHEV og 335 Optima PHEV.

Den danske Kia-importør kan da også bekræfte, at leverings-situationen på især Niro PHEV i perioder af 2018 var udfordret. Men alligevel har Kia haft en stigning på 610 % fra 204 til 1.448 enheder.

About Author

Kategorier