Nu er der danske priser på den nye Mercedes-Benz B-Klasse

Mercedes-Benz B-Klasse er blevet mere aerodynamisk, moderne og digital end nogensinde. Standardudstyrsniveauet inkluderer blandt andet det intelligente, stemmestyrede infotainmentsystem MBUX og der er kommet nye dieselmotorer i programmet. Priserne starter ved 337.297 kr. for den mindste benzinmotor med 136 hk.

Den nyudviklede familiemercedes har fået LED-forlygter som standardudstyr. 17” letmetalfælge, multifunktionslæderrat, bakkamera, elektrisk åbning og lukning af bagklappen samt Active Lane Keeping Assist er også med uden merpris.

Det er en komplet digital instrumentering i kabinen og infotainmentsystemet MBUX (Mercedes-Benz User Experience) også. Systemet samler alt fra radio og navigation til sædevarme, kabinetemperatur og køreprogrammer i ét samlet system, som nemt og overskueligt styres enten fra rattet, touchpad’en i centerkonsollen, den trykfølsomme skærm eller med stemmen.

Hvis du siger ”Hey Mercedes” vågner systemet og er klar til at hjælpe med alt fra at vise vej til at give dig en vejrudsigt. Og takket være kunstig intelligens lærer systemet løbende de forskellige førere af bilen at kende og tilpasser sig, så bilen altid er indstillet, som føreren foretrækker det.

Bredt motorprogram

Det er i første omgang muligt at vælge mellem to varianter med benzinmotor og tre varianter med dieselmotor, som alle er udstyret med dobbeltkoblingsautomatgear med enten 7 eller 8 trin. På benzinsiden starter priserne ved 337.297 kr. for B 180 7G-DCT med 136 hk, mens B 200 7G-DCT med 163 hk fås til priser fra 340.098 kr. Billigste dieselvariant er B 180 d 7G-DCT med 116 hk, der fås fra 352.098 kr., mens de to topudgaver B 200 d 8G-DCT og B 220 d 8G-DCT med henholdsvis 150 og 190 hk fås fra 380.298 kr. og 410.498 kr. Begge modeller låner den velkendte dieselmotor, som allerede findes i C- og E-Klassen.

B-Klassen forventes hos de danske Mercedes-Benz-forhandlere i begyndelsen af det nye år.

About Author

Kategorier