Mitsubishe Eclipse Cross 2018 (1)

TEST: Mitsubishi uden begejstring

For bilentusiaster, der husker Mitsubishi for vilde rallybiler og EVO-modeler, er disse tider trange. Mitsubishi gør ikke væsen af sig selv og det engang så innovative bilmærke har med Mitsubishi Eclipse Cross vist at det ikke er, hvad det har været.

Mitsubishe Eclipse Cross 2018 (1)

Om Mitsubishi får rejst sig af asken er ikke til at vide og mens vi venter på de fede biler har Mitsubishi skruet Eclipse Cross sammen. Den skal tage konkurrencen op med den lidt mindre Nissan Qashqai, Opels Grandland X og lignede biler af crossover-typen.

Udefra skiller Mitsubishi’s crossover sig ud med et coupé-agtigtudseende. Bagenden skråner meget og bagruden er (uvist af hvilke årsager) to-delt. Forfra er designet kantet og forkromet. Eclipse Cross er ikke en køn bil og er man til konservativt design og rolige linjer, så får man ondt i øjnene her. Faktisk kom jeg til at tænke på dengang Ssangyong holdt sit indtog med modeller som Rexton, Actyon og det, der var værre.

Mitsubishe Eclipse Cross 2018 (1)

Ikke som de andre

Bag rattet i Mitsubishi Eclipse Cross sker der masser. Mellem sæderne er en touchpad. Der er også en del knapper omkring klimaanlægget og længere oppe en skærm. De sidder ikke alle sammen, der hvor du regner med og den der touchpad. Den er irriterende og jeg opgiver den. Alligevel er den i funktion, for jeg rammer den og for trykket på et eller andet med jævne mellemrum. Den kunne jeg godt undvære.

Kabinen er pæn, hvis man kan lide den Mitsubishi’ske rumskibs-stil. Selv om den er neddæmpet her og infotainmentsystemet kræver en del koncentration at betjene.

Mitsubishe Eclipse Cross 2018 (1)

Pladsen bag rattet og på det andet forsæde er ganske fin og sæderne gode, kørestillingen er god og udsynet er godt. Fremad. Det er lidt mere hæmmet bagud, på grund af den to-delte bagrude.
På bagsædet kan man øge benpladsen ved at skyde sædet tilbage.
Desværre kommer man så ind under den stærkt skrånende c-stolpe. Det gør det svært for de lange at være der. Ærgerligt for dem og for Mitsubishi.

Bagagepladsen er gennemsnitlig. De høje kasser kan ikke være der, igen på grund af den skrånende bagklap, men det er til at leve med. Rummet er reelt og der skal nok blive plads til ferietaskerne.

Ud i trafikken

Der er ingen problemer med at følge med i trafikken for Eclipse Cross. Der er 163 hk fra en nyudviklede 1,5 liters turbobenziner til rådighed og det er muskler nok, momentet er fint og på motorvejen går det rask afsted. I bykørsel er det noget anderledes. Her er igangsætningerne lidt svære at styre og Eclipse Cross springer frem som trold af en æske, når man slipper koblingen.

Undervognen er ikke sportslig eller præcis. Hurtige ture gennem rundkørslerne er ikke en god ide. Den krænger lige vel meget og er ikke klippefast på snoede landevej.

Summa Summarum. Mitsubishi Eclipse Cross bliver næppe førstevalget for Crossover-køberne, der kan vælge mellem biler som VW T-Roc, Nissan Qashqai og meget andet godt, der endda er billigere, men som også helt sikkert er bedre. Den status som legende Mitsubishi har haft i kraft af rallysejre og den kult-status som EVO-modellerne skaffede mærket i sin tid er langt væk og Mitsubishi rammer ikke midten af bilentusiastens hjerte med den uskarpe Eclipse Cross. På positiv siden skal det nævnes, at Mitsubishi giver 5 års garanti.

Mitsubishi Eclipse Cross

Pris: Den testede model koster 398.975 kroner.
EU-miks: 14,3 km/ltr.
Motor: 1,5 l., fire cylindre på række. Benzinmotor.
CO2 udledning: 159 g/km
Effekt: 163 hk
Moment: 250 Nm
Topfart: 200 km/t
Acc. (0-100):9,8 sek.
Køreklar vægt: 1.550 kg, Maks. påhængsvægt: 1.600 kg
Bagagerum: 485 liter

About Author

Kategorier