Hyundai Kona Electric 2019 (7)

KONA electric sætter rækkevidde-rekord med over 1.000 km

Hyundai KONA electric kan køre over 1.000 km på en enkelt opladning. Det viser en ny rækkeviddetest, som Hyundai har lavet i samarbejde med organisationen Dekra og bilmagasinet Auto Bild på Lausitzring i Tyskland.

For mange danskere, der overvejer at købe en elbil, er bilens rækkevidde en vigtig del af beslutningen. Men en ny test peger på, at de elektriske biler kan køre længere på en opladning, end man skulle tro. Sammen med organisationen Dekra, som er en brancheorganisation for tyske bilproducenter og bilmagasinet Auto Bild har Hyundai testet rækkevidden på den populære KONA electric. Elbilen, der var den mest solgte elbil herhjemme i juli, kørte 1.026 km på en enkelt opladning. Testen blev udført med tre elbiler af modellen KONA electric Longe Range Performance med 64 kWt, som har en officiel rækkevidde på 484 km.

Tre elbiler og over 3.000 km vej

Testen, der fandt sted på Lausitzring racerbane i Brandenburg i Tyskland, er udført i samarbejde med organisationen Dekra og foregik over 3 dage. Under testen har man sørget for optimale forhold og gjort brug af den såkaldte hypermiling-metode, der også bliver kaldt ’sparekørsel’. Formålet er at spare på batteriet, så bilen kan køre så langt som overhovedet muligt. Det indebærer bl.a. at hjælpesystemer som f.eks. bilradio og aircondition, der kan påvirke bilens rækkevidde, er slukket under testen, som blev kørt med en gennemsnitsfart på mellem 29 og 31 km/t.

Udfordringen for de tre KONA SUV’er var at ramme milepælen 1.000 km på en opladning. Det klarede alle tre testbiler, som kørte hhv. 1.026, 1.024 og 1.018 km. Det er mere end 500 km længere end bilens WLTP-baserede rækkevidde på 484 km pr. opladning. Desuden var de tre bilers strømforbrug på hhv. 6.24, 6.25 og 6.28 kWt/100 km, hvilket ligger under standardværdien på 14.7 kWt/100 km, der er fastsat af WLTP.

Testen viser, at bilen er egnet til daglig brug, og at rækkevidde, når det kommer til vores elbiler, ikke længere bør være en stor bekymring.

Jürgen KellerAdministrerende direktør i Hyundai Motor Deutschland

Udover den lange rækkevidde viste testen også, hvor pålidelig den indbyggede indikator for ladeniveau på KONA electric er. Indikatoren tæller ned procentvis i forhold til kørestilen. Ved nul procent fortsætter bilen med at køre i flere hundrede meter og kører derefter uden strøm og stopper til sidst med et lille ryk, fordi den elektriske håndbremse bliver aktiveret af sikkerhedsårsager.

About Author

Kategorier