Den nye Mondeo Hybrid stationcar kombinerer benzin og hybrid.
Batteriet er under konstant opladning og gør, at Mondeo Hybrid kan køre på ren strøm over flere kilometer som både stationcar og sedan. Begge varianter fås også med lydløs elstart. Hybrid er af typen, hvor batteriet oplades under kørslen. Det er ikke plug-in.
Det regenerative bremsesystem opfanger op til 90 procent af nedbremsningsenergien og lagrer den i batteriet, hvilket bidrager til mindre CO2-udledning og bedre brændstoføkonomi for både sedan- og stationcar-modellen.
Mondeo Hybrid leverer 187 hk med en drivlinje, der indeholder både en specialudviklet 2,0-liters Atkinson-cyklusmotor, en elmotor, en generator, et lithium-ion-batteri på 1,4 kWh.
Kraftig og optimeret motor
Fords højteknologiske 2,0-liters EcoBlue-dieselmotor introduceres for første gang til Mondeo, der kombinerer en større forbrændingsmotors køreegenskaber med en mindre motors brændstofeffektivitet og lave CO2-emissioner. Den fås med 150 og 190 hk.
Fords nye 8-trins automatgear fås i begge motorstørrelser og er udviklet med tanke på både forbedret brændstoføkonomi og blødere, hurtigere gearskift. Vil man skifte selv er det også muligt med 6-trins manuelt gear.
Mondeo-modeller med 2,0-liters EcoBlue-dieselmotor kan tillige fås med Fords intelligente firhjulstræk, som automatisk fordeler trækket på de fire hjul afhængigt af kørsel og vejoverfladens beskaffenhed.
Mondeo fås også med Fords 1,5-liters EcoBoost-benzinmotor med 165 hk.
Flere sikkerhedssystemer
Som noget nyt fås Mondeo også for første gang med intelligent fartbegrænser, der med trafikskiltegenkendelse hjælper med at holde bilens hastighed inden for skiftende fartgrænser. Systemet anvender et forrudemonteret kamera til aflæsning af trafikskilte.
Derudover har Mondeo adaptiv fartpilot med Stop & Go-funktion til myldretidskørsel og naturligvis Fords SYNC 3-infotainment med 8” touchskærm i farver, der er kompatibelt med både Apple CarPlay og Android AutoTM.
Den nye Ford Mondeo Hybrid stationcar forventes lanceret i Danmark i april 2019. Priser vil være tilgængelige på www.ford.dk tættere på modellens lancering.
About Author
You may also like
-
Polestar laver designkonkurrence sammen med legetøjsgigant
-
Hurtig- og lynladestandere skyder op overalt
-
Volkswagen er den første volumenproducent, der tilbyder ChatGPT som en standardfunktion
-
Bestsellerne i sidste måned for brugte biler
-
Har kørt lovligt uden hænder på AutoBahn med 130 km/t på 30 km strækning