Mercedes-Benz Concept EQV-2

Businessclass på strøm fra Mercedes-Benz

Konceptbilen Mercedes-Benz Concept EQV blev i sidste uge præsenteret på Geneva Motor Show. Mercedes_Benz kalder EQV for verdens første elektriske premium-MPV.

Selv om det er en koncept-bil, så kan du godt begynde at spare sammen, for allerede på efterårets motorshow i Frankfurt, IAA, vil det første produktionsklar eksemplar blive vist frem, fortæller Mercedes-benz.

Mercedes-Benz Concept EQV-2

Plads er der masser af i Concept EQV, der fås med syv eller otte pladser, som både kan omplaceres eller helt tages ud.

Det giver nærmest uanede muligheder for at udnytte pladsen. Du kan faktisk køre VIP-bus om dagen og for Nemli.com om natten. Næsten.

Elmotoren leverer 204 hestekræfter og Lithium-ion-batteriet giver bilen en rækkevidde på op til 400 kilometer mellem hver opladning.

Batteriet er placeret under gulvet, så pladsen i kabinen upåvirket. Batteriet kan oplades enten via en af de efterhånden mange offentlige ladestandere, gennem en wallbox hjemme i indkørslen eller ved en af de særlige stærkstrømsopladere, der gør det muligt at lade op til 100 kilometers strøm på kun et kvarter.

Designmæssigt trækker Concept EQV tråde til søsterbilen V-Klasse, såvel som den ny EQC.Det kommer især kommer til udtryk i LED-listen på bilens front. Indenfor er kabinen behagelig og luksuriøs og føreren nyder godt af infotainmentsystemet MBUX – Mercedes-Benz User Experience – som både benytter kunstig intelligens og Augmented Reality til at optimere kørsel og komfort.

About Author

Kategorier