TEST: Skoda Scala - Anonym som få

Skoda-vittighederne er for længst lagt i graven og det tjekkiske bilmærke er blandt danskernes foretrukne. Skoda Scala er det tjekkiske angreb på Golf-klassen. Her skal den stjæle markedsandele fra sine søster-mærker Seat (Leon) og Volkswagen Golf og selvfølgelig de andre, der vover at tage kampen op i mellemklassen. Denne gang tester vi Skoda Scala 1,5 TSI.

Udefra er det svært at mønstre særlig stor begejstring, når man kigger på den nye Scala. Den er simpelthen så lidt iøjnefaldende, at man næsten ikke kan finde den igen på p-pladsen. Det er selvfølgelig en subjektiv vurdering, men frisk og frejdigt designet er den ikke, hvis vi skal sige det.

Skoda har løftet kvaliteten fra et absolut nulpunkt i 1980’erne til det mærket er i dag – og det er helt i top i tilfredshedsvurderinger rundt om i verden. Og kvaliteten er ganske god. Det er den.

Gråt stof

Bag rattet kan man se oversiden af instrumentbordet er betrukket med et blødt gummi-agtigt materiale. Plastikken på de øvrige flader fremstår solidt og slidstærkt. Rattet er godt at holde i og sædet er komfortabelt og betrukket med gråt stof. Der mangler lidt støtte i sædet på de lange ture. Og så er der en ting, der generer øjet. Der er virkelig meget gråt stof i Skoda Scala. Virkelig meget.

Der er en skærm i midterkonsollen. Den er 8” stor og som ekstraudstyr er der endnu en skærm med digitale instrumenter foran rattet. De 10,2” koster 6.400 kr. ekstra. De kan undværes, men det er lækkert og ser godt ud.

Betjeningen af lyd, navigation og andet er let nok på skærmen i midterkonsollen. Heldigvis er der drejeknapper til varmen og lyden.

Det er meget lettere at betjene end med touchskærm. Der kan naturligvis også skrues op og ned fra rattet, ligesom telefonen kan betjenes der.

Kørslen i Skoda Scala er ubesværet. Motoren er støjsvag, trækker godt og som en øko-feature kan den automatisk koble to af de fire cylindre fra, når der ikke er brug for dem. Det gør at bilen kører 16.1 km/l (WLPT) og det er meget pænt. Forbruget i testugen lå væsentligt over, men det skyldes tung speederfod og meget bykørsel.

Køb nu bare den adaptive fartpilot

Skoda Scala har masser af muligheder for at fylde udstyr i bilen. Testbilen er med ’Style-udstyr’, der bl.a. omfatter bakkamera, parkeringssensor og LED-lys både for og bag.

Desværre er den adaptive fartpilot ekstraudstyr til godt 5.000 kr. Den fungerer som den skal og er efter vores mening efterhånden uundværligt udstyr. Det samme er den 7-trins DSG-gearkasse, der også er ekstraudstyr. Sammen med fartpiloten gør den kørslen legende let. Især i tæt trafik er det en fornøjelse at slippe for at skifte op og ned og bremse og sætte i gang. Det klarer den adaptive fartpilot og DSG-gearkassen.

På vejen er Skoda Scala ganske god. Den er ”middle of the road”. Den er komfortabel, men alligevel fast nok til, at de snævre sving kan klares nogenlunde kvikt og indstyringen er præcis.

Der er ikke meget spræl og liv i Scala. Den er sat op til at tilfredsstille og den gør ingen fortræd. Den kører som den ser ud. Anonymt.

Rigelig plads

Skoda Scala bliver bygget på MQB-platformen, der er ’universal-bund’ for flere modeller i Volkswagen-koncernes program. Skoda plejer at satse på størrelsen. Jo større, jo bedre. Det gjorden man med Superb, Octavia og nu slår Scala så konkurrenterne med hele 467 liters bagageplads.

På bagsædet sidder man fint. Der er god benplads – også til voksne. Hovedpladsen passer, hvis man er 175 cm, som undertegnede. Det gør det næppe, hvis man er højere. Men det kan løses ved ikke at bestille panoramaglastaget, der stjæler en del af loftshøjden.

Skoda Scala er en god bil. Den vil tilfredsstille de flestes behov for plads og komfort. Den vil givetvis holde en god gensalgsværdi og dermed sikre at totalomkostningerne ikke stikker af. Kan du leve med det anonyme design og de lidt kedelige køreegenskaber, så er Scala måske et af de mest fornuftige bilkøb i klassen.