Turbo-Toyota til sommer

Efter sommerferien kommer den nye Auris til Danmark.
Den nye Auris ser skarpere og smartere ud end den “gamle, men det nye nye hos Toyota er, at også Toyota downsizer motorerne og lancerer en nyudviklet 1.2-liters benzinturbomotor med 116 hestekræfter og et maksimalt omdrejningsmoment på 185 Nm allerede fra 1.500 omdrejninger.
Ny Auris til sommer

Nyt design

Udseendet får også en omgang. Den nye Auris bliver lav og bred og får LED-kørelys og LED-baglygter som standard.
Inden kommer der en 6,1″ touchskærm, hvis man køber Toyota Touch 2, og mulighed for fuldt integreret Toyota-navigation med danske menuer og dansk tale på den placeret centralt i kabinen.

Nye sikkerhedssystemer

I Auris introducerer Toyota sikkerhedspakken Toyota Safety Sense i.
Her bliver det muligt at tilkøbe automatisk nødbremse, også kendt som Pre-Collission System (PCS), der registrerer objekter foran bilen og nedsætter risikoen for at ramme den forankørende bil.
Hvis der er risiko for en ulykke, advarer PCS-systemet nemlig både visuelt og med lyd føreren om at bremse. Hvis føreren ikke når at reagere i tide, nødbremser systemet automatisk og reducerer hastigheden med op til 30 km/t eller bremser ligefrem bilen helt. Systemet fungerer ved hastigheder mellem 10 og 80 km/t, hvilket er den hastighed, op til 80 procent af ulykker sker.Ud over den automatiske nødbremse medfølger der også Lane Departure Alert (LDA), Automatic High Beam (AHB) og Road Sign Assist (RSA).
Auris eller Mazda 3?

Også som hybrid

Det er fortsat muligt at vælge Auris som hybridbil og den den nye Auris Hybrid er testet til i gennemsnit at køre helt op til 28,6 km/l ved blandet kørsel.
Den nye Auris kan også fås med to dieselmotorer.
En 1.4-liters dieselmotor, der allerede er i programmet, er opdateret med ny turbolader, 90 hestekræfter med et drejningsmoment på 205 Nm fra 1.400 omdrejninger. Den kører op til 29,4 km/l i følge EU-normen.
Men Toyota har også en nyhed på dieselfronten. En 1.6-liters dieselmotor, købt hos BMW, erstatter Toyotas gamle 2.0-liters dieselmotor.
Toyota forventer at introducere den nye Auris i Danmark efter sommerferien.

About Author

Skriv et svar

Kategorier