Tillykke Volvo 240

40 år er ingen alder for et ikon i bilverdenen som Volvo 240.
Den 21. august 1974 blev Volvo 240 vist for motorpressen første gang. Med et produktionstal i løbet af 19 år på omkring 2,8 millioner enheder blev modellen en succes for Volvo uden fortilfælde.
5978_1_5
1974 var et godt år for Sverige. I foråret vandt ABBA det europæiske melodi grand prix med Waterloo, en 18 år gammel Björn Borg lagde tenniseliten ned, og Volvo præsenterede en af sine vigtigste modeller nogensinde. Nemlig Volvo 240.
Journalister blev fløjet i charterfly fra Volvos hovedkontor i Göteborg til den lille by Borlänge, hvor en række Volvo 244 GL stod parat. Alle var orange både ind- og udvendig.
Volvo 240 var en videreudvikling af 140-serien, men meget var forandret. Nyhederne sås primært på fronten, hvis udseende var kraftigt påvirket af VESC sikkerhedsbilen, som blev præsenteret to år før. Mest iøjnefaldende var de store stødfangere – bilen var i alt 13 cm længere end 140-serien. Nyt på interiørområdet var bl.a. de karakteristiske, åbne nakkestøtter.
I filmen “Crazy people” fra 1990 er der denne fremragende reklame for Volvo’s firkantede biler.
Den nyudviklede B21 motor kunne fås i en karburatorversion på 97 hk og en version med direkte indsprøjtning.på 123 hk. Bilens forvogn var nydesignet med McPherson forhjulsophæng.
I årenes løb blev Volvo 240 produceret i en række forskellige udgaver. Foruden to-, fire- og fem-dørs varianter var der også en eksklusiv coupé-udgave, 262C, bygget hos italienske Bertone, der producerede i alt 6.622 af slagsen mellem 1977 og 1981. I den anden ende af størrelsesskalaen var 264TE og 245T, der begge var forlænget med 70 cm. 264 Top Executive var en luksuslimousine, og 245 Transfer var en ekstra stor herregårdsvogn, som bl.a. blev brugt til transport af svenske skolebørn i landområder. Også var der 240 Turbo, der også fik succes på racerbanerne rundt om i Europa.
Volvo 240 er blevet en bil for samlere, hvor entusiasterne særlig interesserer sig for turbovarianten. Den pris, der betales for en almindelig udgave i god stand er støt stigende. Det er relativt let at købe reservedele, hvoraf Volvo stadig kan levere mange, ligesom rækken af nyproducerde komponenter er stigende.
5953_1_5
200-serien er indtil nu den model i Volvo’s historie, der er produceret flest af: 2.685.171 240’ere og 177.402 260’ere. I alt blev der bygget 2.862.573 biler mellem 1974 og 1993.
 
 
 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Kategorier