Så er det nu! Toyota afslører ny Supra

Toyota har netop løftet sløret for den helt nye udgave af den ikoniske sportsvogn, Toyota Supra. Det skete i Detroit i USA mandag. Den nye Supra er en potent baghjulstrukket sportsvogn med en 3.0-liters rækkeseks-motor med 340 hk og et maksimalt drejningsmoment på hele 500 Nm allerede fra 1.600 omdrejninger.

Toyota Supra GR

Toyota GR Supra er navnet på den nye japanske missil og tilføjelsen af GR giver god mening, da Toyotas motorsportsafdeling TOYOTA GAZOO Racing står bag udviklinge. Det er den første globale Toyota-model, som koncernens motorsportsafdeling har haft det fulde ansvar for.

Ægte sportsvogn

Den nye Supra har frontmotor og baghjulstræk, som det hører sig til, med en optimal 50/50-fordeling af vægten mellem for og bag.

Motoren er en 3.0-liters rækkesekser med en enkelt turbolader med twin scroll-teknologi, der er med til nærmest at eliminere eventuel turbotøven. Den potente motor yder 340 hestekræfter og har et drejningsmoment på 500 Nm, mens topfarten er elektronisk begrænset til 250 km/t. I samspil med en 8-trins automatgearkasse, der giver en glidende og kraftig acceleration, når den nye Toyota GR Supra fra 0 til 100 km/t. på blot 4,3 sekunder.

Brede 19″ alufælge er standard på den nye Toyota GR Supra, der er sat mere end sportsligt op med fire-stemplede bremser fra Brembo, særligt hårdføre hjullejer samt hjulmontering med en negativ camber, der er et udtryk for, at hjulene står en smule skævt på asfalten for at øge grebet i sving.

Testet på danske veje

Motorsportsafdelingen, TOYOTA GAZOO Racing har testet bilen utallige gange på Nordsløjfen på den berømte Nürburgring samt på de omkringliggende veje i Tyskland og andre steder i verden – heriblandt også i Danmark.

Historien er med

Det er tydeligt at se, at også designet trækker tydelige spor tilbage til tidligere Toyota-sportsvogne. Toyota 2000GT fra 1967, bl.a. kendt som James Bond bil, ses i Supras lange køler og dobbelt-boble taget.

Stærkt begrænset antal

Når den nye Toyota GR Supra introduceres i løbet af i år, sker det stort set samtidig over hele verden. Det betyder, at kun 900 biler finder vej til det europæiske marked i 2019, hvorfor antallet af biler til det danske marked også vil være stærkt begrænset.

Toyota Supra GR
Volante Automotive 2018 // all rights reserved // Do not use without permission

Derfor har Toyota åbnet for reservationen af den nye Supra allerede inden, at bilens design og specifikationer er blevet afsløret. Reservationen af den nye Supra foregår udelukkende online på Toyota Danmarks særlige Supra-side på toyota.dk/supra. Her kan man, hvis man vil have chancen for at være blandt de første ejere af den nye Supra i Danmark, udfylde sine personlige informationer samt betale 15.000 kr. i depositum.

Toyota GR Supra bliver produceret på Magna Steyr-fabrikken i Graz i Østrig og introduceres i Danmark til sommer. De danske priser offentliggøres i god tid inden da.

 

Benzinsluger skifter V8'eren ud med elmotor

Cadillac kommer med strøm fra 2021

 

About Author

Kategorier