Renault præsenterer Talisman Sport Tourer

Tidligere på sommeren blev Renaults nye model i firmabilklassen afsløret i Paris. Navnet er Renault Talisman. Nu viser Renault den frem i stationcar-udgaven. navnet er Renault Talisman Sport Tourer.
Den nye Talisman Sport Tourer har nøjagtig de samme mål som sedanversionen – hvilket vil sige, at den er 4,86 meter lang, 1,46 meter høj og har en akselafstand på 2,81 meter. Der er plads til 572 liter bagage, og lægger man bagsæderne ned, sluger bilen 1700 liter bagage.
Højteknologi og køredynamik
Talisman Sport Tourer får masser af udstyr, skriver Renault i deres pressenemddelelse. En 8.7 tommer skærm, der indeholder 2. generation af R-Link, som i visse udstyrsversioner, kan kontrollere bilens elektronisk styrede støddæmpere, og indstille lyden i Bose anlæg, samtidig med, at der naturligvis som basis er 3D navigation, multimedieadgang, og Bluetooth telefoni.
Stort motorudvalg
Motorudvalget er tilsvarende som sedan-versionen, hvilket betyder fem forskellige motorer. På benzinsiden er der to at vælge imellem. En 150 hk version og en 200 hk version. Begge er 1.6 liters motorer, og fås med Renaults dobbeltkoblingsgearkasse kaldet EDC. (Efficient Dual Clutch)
Mindste er den 110 hk 1.5 liters  dieselmotor, der fås både med og uden EDC gearkasse. Næste skridt er den 130 hk dieselmotor (1.6 liter), der også fås med både manuel og automatisk transmission. Og sidst, er der en 160 hk dieselmotor med EDC.
I Danmark lancerer Renault Talisman i både sedan og stationcarversion i foråret 2016.
Priserne er endnu ikke fastlagt.

About Author

Skriv et svar

Kategorier