Ny Škoda Fabia får danmarkspremiere i september

Nyt design, forbedret udstyrsniveau skal give den opdaterede Fabia bedre kort på hånden, , når den får danmarkspremiere i september. Priserne starter ved 128.000 kr.

Fabia er en af Škodas mest populære modeller i Danmark. Ikke mindst i Fabia Combi, der med 530 liter bagageplads er et godt bud på en stationcar for den lille familie.

Hvad angår designet, har fronten mere markante linjer, så den ligner sine søskende i Škoda-familien. LED-forlygter nu er standard på alle udstyrsniveauer. Bagenden er frisket op med en ny bagkofanger med indbyggede reflekser, og LED-baglygterne, der er ekstraudstyr til 1.900 kr., er ligeledes redesignet.

I kabinen har instrumenturene og dekorelementerne fået nyt design, og det højeste udstyrsniveau, Style, har et sædebetræk i stof og Suedia-mikrofiber.

Det er også i kabinen, at man møder noget af Fabias nye udstyr. Bl.a. er der en ny generation af infotainmentsystemet Swing til udstyrsniveauerne Active og Ambition og Swing Plus til Style, som alle har bl.a. DAB+-digital radio. Desuden er der også en ny generation af navigationssystemet Amundsen, som er ekstraudstyr til 6.400 kr. til Ambition og 5.500 kr. til Style.

Nu med assistentsystemer

Apropos sikkerhed fås den nye Fabia også med flere nye assistentsystemer, som øger sikkerheden for både fører, passagerer og medtrafikanter. Rear Traffic AlertLight overvåger og advarer mod tværgående trafik, når man bakker ud fra f.eks. en parkeringsbås, og Blind Spot Detect advarer, hvis der er biler i den blinde vinkel på flersporede veje, eller hvis en bil nærmer sig hastigt bagfra. Systemerne hører sammen og koster 4.700 kr.

Derudover kan man tilkøbe fuld led-forlygterpakke med kurvefunktion til 9.800 kr., ligesom en fjernlysassistent til 3.900 kr. til Ambition og 3.500 kr. til Style automatisk blænder ned og op for det lange lys, når man møder en modkørende. Bagsædepassagererne har stor glæde af et armlæn bag med to USB-udtag til 600 kr. til Ambition og Style.

Farvel til diesel

Den nye Skoda Fabia kan udelukkende fås med benzinmotorer i form af 1.0 75 hk MPI, 1.0 TSI 95 hk, 1.0 TSI 110 hk og 1.0 TSI 110 hk DSG. Priserne starter ved 128.000 kr. for en 1.0 75 hk MPI Active. Merprisen for en Combi er 10.000 kr.

 

About Author

Kategorier