Peugeot 208 - også som elbil (6)

Ny Peugeot 208 får hologram-instrument og ren el-model

Den nye Peugeot 208 er sporty og elegant på samme tid. Designet tager tråden op fra den flotte 508 og teknologien fra den større Peugeot smitter af bag rattet, hvor 208 får Peugeot i-Cockpit med 3D head-up display. Den største nyhed er, at den nye 208 fås fra start som el-bil.
Og benzin eller diesel.

Peugeot 208 - også som elbil  (6)

Ny Peugeot e-208: e-motion så er den HELT elektrisk

Peugeot e-208 er udstyret med en 100 kW elmotor, der yder 136 hk og har et drejningsmoment på 260 Nm (fra 0 km/t). e-208 er udstyret med et gennemtænkt varmesystem, der består af et 5 kW varmeelement, en varmepumpe med automatisk temperaturregulering i kabinen, programmerbar varmestyring via touchskærmen eller app´en MyPeugeot samt sædevarme (afhængigt af version).

Peugeot 208 - også som elbil  (6)

Batterierne, der optager 220 L, er placeret under gulvet i e-208, hvilket betyder, at pladsen i både kabinen og bagagerummet er den samme som i de øvrige versioner. Peugeot e-208 er udstyret med et 50 kW høj kapacitets batteri, som giver bilen en rækkevidde på 340 km efter WLTP standard. Det har en garanteret levetid på 8 år eller 160.000 km med 70 % af dens opladningsevne.

Der er tre forskellige måder at oplade bilen på – alt fra ’mormor-ladere til offentlig ladestandere med 100 kW ladere, der giver 80 % opladning på 30 min.

Peugeot 208 - også som elbil  (6)

Opladningen kan fjernstyres via MyPeugeot app´en, hvor man kan planlægge, starte og stoppe opladningen eller blot følge status på opladningen.

Fire motorer at vælge i mellem

Den nye Peugeot 208 fås med et udvalg af PureTech benzin- og BlueHDi dieselmotorer, der alle lever op til henholdsvis euro 6.d og 6.d-temp. standarderne:

  • Benzin, 3-cylindret 1.2 L:
  • PureTech 75 hk S&S manuel 5-trins gearkasse
  • PureTech 100 hk S&S med enten 6-trins manuel gearkasse eller EAT8 automatgearkasse
  • PureTech 130 hk S&S EAT8 automatgearkasse
  • Diesel, 4-cylindret 1.5 L:
  • BlueHDi 100 hk S&S manuel 6-trins gearkasse

Hologram i instrumenteringen

Instrumenteringen i den nye 208 er det kendte i-Cockpit, men det er taget et skridt videre og er nu med et 3D instrumentpanel (ekstraudstyr). Det betyder, at den vigtigste information kan vises i hologram form enten tæt på eller længere væk fra førerens blik, alt efter førerens ønske. Herudover består det nye i-Cockpit af et kompakt sportsrat, ”tangent-knapper”, som giver hurtig adgang til de forskellige funktioner samt en touch skærm i enten 5, 7 eller 10 tommer.

Den nye Peugeot 208 vil kunne fås i fem forskellige udstyrsniveauer: Like, Active, Allure, GT-Line og GT (afhængigt af de forskellige markeder).

Prioriteringen af high-tech udstyr ses også i udvalget af køreassistentsystemer, hvor den nye 208 er på fuld højde med kravene i klassen.

  • Nyeste generation af automatisk nødbremse (opdager fodgængere og cykler både nat og dag ved op til 140 km/t)
  • Vejbaneassistent (med mulighed for at angive placering i vejbanen)
  • Træthedsgenkendelse
  • Automatisk fjernlys
  • Udvidet skiltegenkendelse (Stop, forbudt adgang etc.)
  • Adaptiv Cruise Control med Stop&Go funktion (med EAT8)
  • Active Blind Spot Assist
  • Permanent ARS (adaptive rear light system)
  • Full Park Assist med Flankguard (med EAT8)
  • Mirrorscreen, kompatibel med Mirrorlink og Apple CarPlay
  • Trådløs opladning af smartphone

Den nye Peugeot 208 har verdenspremiere på Genève Motor Show til marts og bliver lanceret i løbet af efteråret 2019. Og den kan snart ses hos din lokale forhandler.