Nu kommer den topløse Volkswagen T-Roc

Volkswagen giver den populære T-Roc en ny dimension med introduktionen af cabriolet-versionen. De danske priser er klar!

Volkswagen-mærket har en lang tradition med at bygge cabrioleter. Den første var en Boble Cabriolet i 1949. Nu fører T-Roc Cabriolet den traditionen videre.

Samtidig er T-Roc den første af sin slags i segmentet af kompakte crossover-modeller. Den nye cabriolet er mere end bare en T-Roc uden tag. Karossen er forvandlet fra en 5-dørs til en 2-dørs med et separat bagagerum, der rummer 284 liter. T-Roc Cabriolet er 3,4 cm længere end sit ophav. end hatchback-versionen, til gengæld er den 1,5 cm lavere. Det skyldes, at forruden skråner mere på cabrioleten.

Eldrevet stoftag med fart på

Den kraftige 3-lagskalesche er elektrisk betjent, og ved et tryk på en knap glider den ned på 9 sekunder og lukkes igen på 11. Og du kan betjene den med mens du kører op til 30 km/t. T-Roc Cabriolet er desuden udstyret med en windbreaker, der monteres bag forsæderne og reducerer turbulens i kabinen, når bilen kører med kalechen nede.

Sikkerheden i orden

Sikkerheden er tilpasset den tagløse konstruktion og de tyske ingeniører har udviklet et system, der aktiverer et sikkerhedssystem, og på et splitsekund popper to tykke paneler op bag nakkestøtterne på bagsædet, hvis bilen ruller rundt.

To udstyrsniveauer

T-Roc Cabriolet kan fås i to udstyrslinjer, afdæmpede Style og sportslige R-Line. Der er to motorer at vælge i mellem en 115 hk 1,0 TSI med 6-trins manuel gearkasse til 366.996 kr. og en 150 hk 1,5 TSI med 7-trins DSG-gear til 409.995 kr. Den sportslige R-Line-version tilbydes udelukkende i kombination med 1,5 TSI-motor og 7-trins DSG-gear og koster fra 459.995 kr.

R-Line betyder ’sporty’

T-Roc Cabriolet 1,5 TSI R-Line er den hurtigste af de to og den er sat op, så undervogn og styretøj er mere sporty og dynamisk. Det er gjort med en strammere sportsundervogn (10 mm lavere), et progressivt styretøj (2,1 omdrejninger stop-til-stop mod 2,7 i Style) og køreprofilindstilling, der giver føreren mulighed for at tilpasse gearskifte, motorrespons og affjedring (hvis udstyret med adaptiv undervogn) til den givne kørselssituation.

I R-Line accelererer T-Roc cabriolet fra 0 til 100 km/t. på 9,6 sek., har en topfart på 205 km/t. og kører op til 14,9 km/l ved blandet kørsel.

 

 

About Author

Kategorier