Mitsubishi-SUV skal have fat i hybridkunderne

Mitsubishi Outlander PHEV Plug-in hybrid bliver nu sendt ind på det danske marked, for at erobre markedsandele. Bilen er i forvejen Europas mest solgte Plug-in hybrid og den skal bane vejen for Mitsubishi på det danske marked. Det skal ske med permanent firehjulstræk og 54 km på ren el.

Mitsubishi Outlander har elektrisk firehjulstræk
Mitsubishi Outlander har elektrisk firehjulstræk

Under motorhjelmen på Outlander PHEV finder man en ny 2,4-liters MIVEC-benzinmotor med 135 hk. Dertil kommer de to elmotorer. Den forreste har en ydelse på 82 hk, og placeret mellem baghjulene sidder den anden elmotor med en ydelse på 95 hk. Det giver en samlet rækkevidde på 54 kilometer med 100% ren elkørsel. Bilens store 300V litium-ion-kørebatteri sidder under kabinen, og har en kapacitet på 13,8 kWh. Outlander PHEVs batteri kan oplades derhjemme i din almindelige stikkontakt. Så tager det mellem 5 og 7 timer at fylde batteriet. Vælger du en af de mange ladestandere rundt om i landet, kan opladningen overståes på bare 25 minutter – til op til 80% kapacitet, og så kan Outlander PHEV til enhver tid lade batteriet under kørsel.

Flere køreprogrammer

Når Mitsubishi Outlander PHEV kører gennem byen bliver den drevet af de to elmotorer, som sørger for drivkraften, hvis du vælger køreprogrammet ”EV Mode”.

Mitsubishi Outlander PHEV har flere køreprogrammer
Mitsubishi Outlander PHEV har flere køreprogrammer

SUV’en vil automatisk køre ved hjælp af de to elmotorer og strømmen fra kørebatteriet så ofte som muligt, også i de andre køreprogrammer. I ”Series Hybrid Mode”. kan benzinmotoren også drive en generator, som lader batteriet under kørsel, mens de to elmotorer driver bilen. Endelig er der ”Parallel Hybrid Mode”, hvor benzinmotoren mekanisk tilkobles og driver forhjulene, assisteret af den forreste elmotor, mens den bagerste kan hjælpe ved at drive baghjulene. Dette køreprogram aktiveres automatisk ved hastigheder over 135 km/t, og her afgiver hydbridsystemet sin maksimale ydelse på 230 hk. I alle tilfælde vil nedbremsninger altid bruges til at generere strøm til kørebatteriet. På brændstofforbruget vil hybridteknologien give 55,6 km/l og en CO2-udledning på bare 40 g/km ifølge EU-snittet.

S-AWC firehjulstræk – en del af hybridsystemet

Outlander PHEV har firehjulstræk – Super-All Wheel Control. Systemet er en del af hybridsystemet og der er fire forskellige indstillinger. I ”Normal” finder systemet den optimale indstilling og skifter umærkeligt mellem træk på to eller fire hjul, mens ”Snow” er til brug på sneglatte veje eller veje med nedsat greb. Med ”Lock” får du rigtigt firehjulstræk for bedre greb på eksempelvis grusveje, og i ”Sport” giver ekstra hurtig respons fra S-AWC, når vejene er snoede. Det er kun udvalgte Mitsubishi-forhandlere, der kan præsentere den nye satsning. De har bilen fra starten af november, og der vil være tre udgaver at vælge mellem, nemlig Invite, Intense og Instyle. Mitsubishi Outlander PHEV Prisen for Outlander PHEV Plug-in hybrid starter ved 384.639 kr. for varianten Invite med bl.a. 7 airbags, sæder med kunstlæderbetræk, sædevarme foran, automatisk klimaanlæg med to zoner, bakkamera, elektrisk kabinevarmer, KOS (nøglefrit system), LED-kørelys, el-foldbare sidespejle, radio/CD med 6,1” touchscreen, 16” alufælge, fartpilot, regnsensor og elektrisk parkeringsbremse. I Outlander PHEV Intense, til 465.087 kr. får man desuden Smartphone Link Display Audio med Apple CarPlay og DAB, LED-forlygter, LED-tågeforlygter, fjernlysassistent, varme i rattet, parkeringssensorer for og bag, adaptiv fartpilot (ACC), 18” alufælge samt sikkerhedspakken med automatisk nødbremsesystem (FCM og alarm for utilsigtet vognbaneskift (LDW) I topudgaven Instyle, der starter ved 534.634 kr. er der også elektrisk bagklap, sæder med premiumlæder, elektrisk indstilleligt førersæder, premium lydanlæg fra Rockford Fosgate, Multi Around Monitor (360 graders kamera), advarsel for biler i de blinde vinkler (BSW), baksensorer med advarsel for tværgående trafik (RCA) og assistent mod utilsigtet acceleration (UMS).

About Author

Kategorier