Ny Kia Soul

Kia præsenterer …. Ny Soul EV

Kia har præsenteret den nye Soul EV. Soul EV er en ny version af Kia’s kompakte. Den nye model kalder Kia selv for: “finurlig, sjov og tiltrækkende.”

Batteripakke med stor kapacitet

Den nye Soul EV er udstyret med en ny vandkølet litium-ion-polymer 64 kWh batteripakke med en væsentlig forbedring af rækkevidden i forhold til den udgående model. Det betyder, at behovet for daglig opladning er væsentligt reduceret, og det kombinerede opladningssystem (CCS) med lynopladning med jævnstrøm, som er standardudstyr, betyder kortere stop og hurtig opladning af batteriet.

Soul EV testes i øjeblikket for at konstatere den estimerede rækkevidde, og den samlede rækkevidde for batteriet forventes offentliggjort i starten af 2019, men mon ikke det kommer til at ligge i nærheden af Kia Niro.

Flere kræfter giver mere Soul

Med 204 hk og et drejningsmoment på 395 Nm er der rigeligt med kraft. Køreegenskaberne og køredynamikken er også forbedret takket være anvendelsen af et nyt komplet uafhængigt hjulophæng bagpå.

Den nye Soul EV giver også føreren mulighed for at tilpasse køreoplevelsen og deres strømforbrug via fire køreindstillinger – Eco, Comfort, Sport og Eco+ – med automatisk tilpasning af motorydelsen. Køreindstillingerne tilpasser også den regenererende opbremsning, airconditionanlægget og varmeindstillingerne, og føreren har mulighed for at indstille hastighedsbegrænsninger, så de kan regulere effektiviteten under forskellige kørselsforhold.

Soul EVs intelligent regenererende opbremsning betjenes via skiftekontakterne bag rattet, hvormed føreren kan bremse bilen og genindvinde mere kinetisk energi, så bilens rækkevidde øges. Føreren kan vælge mellem fire niveauer af regenererende opbremsning (0-3).

Det regenererende bremsesystem omfatter også et ”Brake and Hold”-system, som gør føreren i stand til at standse bilen helt ved hjælp af skiftekontakterne og samtidig genindvinde kinetisk energi.

Desuden tilpasser det intelligente regenererende bremsesystem bremsekraften i forhold til køretøjer, der er registreret foran Soul EV, så kørslen bliver mere komfortabel og afslappet på især stejle nedkørsler.

Systemet er kombineret med et Smart Eco Pedal Guide-display i instrumentenheden, som holder føreren opdateret om batteriforbruget i realtid baseret på input fra speederen.

Soul EV – designmæssige højdepunkter

Den nye Soul har – hvad enten den drives af benzin eller el – fået et helt nyt udvendigt design, som er tro mod bilens oprindelige design, der med sit iøjnefaldende udseende deler vandene.

Ny Kia Soul

Soul EV har nydesignede kofangere foran og bagpå, der giver et mere elegant og aerodynamisk look. Den har et panel i stedet for kølergrillen på den konventionelle Soul, og der sidder den let tilgængelige klap til opladningsstikket i førersiden. Soul EVs LED-forlygter er integreret øverst på overkanten af bilens front, som forløber i hele bredden og giver bilen en bred og stabil fremtræden. EVs ”ansigt” fuldendes af tågeforlygter, og set fra siden har nul-emissions-bilen sit eget 5-egede 17” alufælgdesign, som adskiller sig fra andre Soul-modeller.

Passende teknologi til en helt igennem moderne bil

Teknologien i kabinen omfatter en hightech ”shift by wire”-drejekontakt til gearskift, og infotainmentsystemet i Soul er baseret på en 10,25” touchscreen i farver med bakkamera og parkeringshjælp. Infotainmentpakken understøttes af Apple CarPlay og Android Auto og trådløs Bluetooth-opkobling med stemmegenkendelse. Systemet er kombineret med et audiosystem med seks højttalere og USB-tilslutning samt betjeningselementer til audiosystemet på rattet.

Afhængigt af land er bilen udstyret med op til syv airbags (frontairbag til fører og forsædepassager, sideairbags i forsæderne, gardinairbags med rulningssensor og knæairbag i førersiden) og en række sikkerhedssystemer i bilen. De omfatter blandet andet antiblokeringsbremser, traction control, elektroniske stabilitetskontrol, Hill Start Assist Control, fodgængerbeskyttelse og dæktryksovervågningssystem.

Den nye Soul kan fås med en række avancerede førerassistentsystemer. De tilgængelige systemer omfatter Forward Collision Warning (FCW), frontassistent til undgåelse af kollisioner (FCA), vognbaneadvarsel (LDW), vognbaneassistent (LKA), træthedsregistrering (DAW), intelligent fartpilot med Stop & Go, advarsel om biler i den blinde vinkel (BSW), assistent til tværgående trafik bagved (tilgængelig) og parkeringshjælp bagpå.

Som noget unikt for Soul EV fås et opgraderet ”UVO”-telematiksystem, så ejerne kan overvåge og betjene en lang række af bilens features. Førerne har adgang til informationer om batteriet og opladningsstatus, opdateringer om ladestationer i realtid og en funktion til planlægning af opladning. Panikmeddelelser gør det muligt for bilen at sende en meddelelse til serveren, hvis panikalarmen udløses, hvorefter bilen ringer op til alarmcentralen og oplyser bilens position via GPS – i den forbindelse aktiveres en livemikrofon, så alarmcentralens medarbejdere kan kommunikere med personerne i bilen. UVO-telematiksystemet byder også på funktionen ”Send2Car” med POI’er og punkter på ruten, så ejerne kan planlægge en rute eller et roadtrip med punkter på ruten og sende ruten direkte til navigationssystemet i Soul EV.

Produceres i Korea og kommer til salg i Europa i 2019

Den nye Soul EV produceres på fabrikken i Gwangju i Korea, og den kommer til salg i USA og Europa i første halvdel af 2019 og senere på KIAs andre globale markeder. Priserne offentliggøres, når vi nærmer os datoen for starten på salget.

KLIK HER – TESTDRIVE: HYUNDAI KONA ELECTRIC

About Author

Kategorier