Solceller i taget på en Kia

KIA og Hyundai går sammen – Fremtidens biler skal drives af solceller (næsten)

Nu skal solpaneler i taget skal producere strøm til KIA og Hyundais fremtidige bilmodeller.

Solceller i taget på en Kia

KIA Motors og Hyundai Motors har planer om at introducere en opladningsteknologi med solpaneler på taget af udvalgte modeller. De strømgenererende solpaneler bliver integreret i bilens tag eller motorhjelm og leverer ekstra strøm til biler med forbrændingsmotor, hybridbiler og batteridrevne elbiler, så brændstofeffektiviteten og rækkevidden øges.

Solopladningsteknologien er udviklet, så det er et tilskud til bilens primære energikilde. Det skal forlænge rækkevidden og reducere CO2-udledningen.

Systemet vil kunne oplade batterierne i miljøvenlige el- og hybridbiler og i biler med forbrændingsmotor, så brændstofeffektiviteten forbedres.

Hyundai Motor Group er i gang med at udvikle tre typer solopladningssystemer til bilernes tag: Førstegenerationssystemet er til hybridbiler, mens anden generation af teknologien omfatter et semitransparent tagsystem med solpaneler til biler med forbrændingsmotor. Tredje generation af teknologien vil være introduktionen af et let solpaneltag til batteridrevne elbiler.

De nye solpaneler lanceres i første version i biler efter 2019.

Sådan fungerer solpanelteknologien

  • Solopladningssystemet består af et solpanel, en styreenhed og et batteri. Når panelet absorberer fotoner af sollys, frigøres elektronerne, så de kan flyde frit og skabe elektricitet.
  • Et 100 W solpanel kan producere op til 100 Wh energi (under ideelle forhold: middagstid på en sommerdag 1.000 W/m2 strålingsintensistet). Styreenheden omfatter Maximum Power Point Tracking (MPPT), som styrer spændingen og strømmen for at øge effektiviteten af den elektricitet, der indvindes via solpanelet. Strømmen konverteres og lagres i batteriet eller anvendes til at reducere belastningen af bilens vekselstrømsgenerator, hvorved bilens rækkevidde øges.

 

 

About Author

Kategorier