Kia e-Niro får rækkevidde på næsten 500 km!!

Den helt nye KIA e-Niro får en rækkevidde på op til 485 kilometer på en enkelt opladning målt ud fra den nye WLPT-norm*, når bilen kommer til salg i Europa i slutningen af 2018. med standardbatteri på 39,2 kWh er rækkevidden op til 312 km på en fuld opladning.

E-Niro er KIAs første komplet eldrevne crossover. Den bliver præsenteret med europæiske specifikationer på 2018-udgaven af biludstillingen i Paris, før salget starter senere i år.

Den europæiske godkendelse i henhold til WLTP-cyklussen ved blandet kørsel har bekræftet e-Niros rækkevidde på 485 km, når bilen er udstyret med det 64 kWh litium-ion-polymer-batteri.

Med en 100 kW-lynoplader tager det 54 min. at oplade e-Niros 64 kWh batteri til 80 % af kapaciteten.

Modeller med 64 kWh-batteripakken har en motorydelse på 204 hk og et drejningsmoment på 395 Nm – det gør e-Niro i stand til at accelerere fra 0-100 km/h på kun 7,8 sek. Den mindre batteripakke på 39,2 kWh er kombineret med en 136 hk motor, som ligeledes har et drejningsmoment på 395 Nm, og den kombination giver bilen en acceleration fra 0-100 km/h på 9,8 sek. Ligesom Niro Hybrid- og Plug-in Hybrid-versionerne er e-Niro forhjulstrukket.

* Rækkevidden er udregnet efter WLTP-standarden (World Harmonised Light Vehicle Test Procedure)

About Author

Kategorier