Et kig ind i fremtiden gør morgendagen spændende

Bidt Af Biler har været en tur i Greater London, hvor vi overværede præsentationen af Nissans konceptbil Concept 20-23, der er en sporty og kompakt elbil, der efter sigende er forsmag på den nye Nissan Micra. 

Under vores ophold deltog vi i fejringen af det japanske bilmærkes 20-års jubilæum for NDE Nissans europæiske designcenter, samt 35-års jubilæum for NTCE Nissans Tekniske Center. Fejringerne løber af stablen i 90-året for Nissans eksistens.

Nissan tændte i sin tid gnisten til elektrificering af bilindustrien, og i dag er alle Nissan drivlinjer i Europa elektrificerede enten som rene elbiler eller hybrid varianter. Nissan annoncerede, at alle nye modeller i Europa fra nu af vil være rene elbiler, og i 2030 vil alle modeller være elbiler. Med kapacitet til at designe, konstruere, bygge biler i Storbritannien, såvel gode erfaringer med elektrificering og crossovers i bagagen, vil dette i høj grad støtte Nissans satsning på fremtidig CO2 neutralitet.

Nissans topchef, Mr. Makato Uchida talte til 20-års jubilæumet fra en talerstol ved bredden af kanalen foran Nissan Design Center Europe i London. Mens han talte foran journalister fra hele verden, blev den nye konceptbil Concept 20:23 sejlet ind via kanalen for at lægge til kaj lige bag ham.

«Elbiler er den ultimative mobilitetsløsning. Mere end en million kunder har allerede været med på vores rejse og oplevet glæden ved en elbil fra Nissan, og der er ingen vej tilbage nu», udtalte Makoto Uchida, Nissan President og CEO til medierne i London. «Elbiler, der anvender vedvarende energi, er nøglen til at opnå CO2 neutralitet, som er centralt i vores Ambition 2030. Nissan vil udelukkende producere elbiler inden 2030 i Europa – vi mener, det er det rette at gøre for vores virksomhed, vores kunder og for planeten», siger Mr. Makoto Uchida fra scenen.

Nissan er på vej med 19 nye elbiler

Bidt Af Biler fik i løbet af vores visit en snak med Matthew Weaver, der til dagligt er Vice President for Nissan Design Center Europe. Weaver er ansvarlig for alle faser af designprocessen vedrørende eksteriør og interiør af Nissan-modeller, hvis design stammer fra Nissan Design Europe (NDE). Fra et projekts konceptfase, når det grundlæggende design tager form i skitseform, gennem prototypebyggefasen med NDE-kvalitetsteamet, til det endelige produktionssign-off, er Matthew i sidste ende ansvarlig for at guide sit teams kreationer til virkelighed. Desuden arbejder han globalt for at hjælpe med at definere brandets overordnede designstrategi.

Nissan Concept 20-23 er designet af et team, der inkluderer nogle af de yngre medlemmer af NDE, med den enkle opgave at designe en bil – uden begrænsninger – som de gerne vil køre på gaderne i den by, hvor de arbejder.

Inspirationen til det sporty koncept kommer både fra gamerverdenen og Nissans deltagelse i Formel E. Den nye Concept 20-23 tager form af en 3-dørs hatchback med ekstreme aerodynamiske tilføjelser for og bag.

Selvom Concept 20-23 i bund og grund er et studie i fremtidens eksteriørdesign, fik vi et lille smugkig på førermiljøet, der gav en forsmag på, hvordan Nissan tænker i fremtiden. Interiøret er en futuristisk fortolkning af en racerbils afklædte funktionalitet. Her er der kun et par skærme, der viser den mest nødvendige information uden unødvendige forstyrrelser.

Nissan Concept 20-23 leder tankerne hen på den kommende elektriske version af Nissan Micra, der vil dele platform med Renault 5. En ny kompakt bilmodel, der skulle komme efter lanceringen af ​​Renault 5 næste år.

Concept 20-23 er en sporty by elbil og navnet afspejler 20-års jubilæet for designcentret og 23 henviser til Nissan. 2 hedder Ni på japansk og 3 hedder san.

Frem mod 2030 vil hele modelprogrammet blive erstattet og Nissan lancerer 19 nye elbiler.

Når Nissan Micra kommer som elbil, bliver det nok en meget mere afdæmpet model. Nissan har tidligere præsenteret en lille teaser af sådan en model. Der sandsynligvis er en vis anerkendelse fra konceptet 20-23. På Micra fremgår også de små runde LED-forlygter og tydeligt fremhævede hjulkasser.

Under mit ophold fik jeg også bekræftet, at Nissan er på vej med en ny elektrificeret Nissan Leaf.

Den nye Concept 20-23 tager form af en 3-dørs hatchback med ekstreme aerodynamiske tilføjelser for og bag.

About Author

Kategorier