Ny Evoque

Ny Range Rover Evoque falder i pris

Den nye Range Rover Evoque bliver billigere end forgængeren. I forhold til den nuværende model er prisen faldet mere end 130.000 kroner.

Salget af den nye Range Rover Evoque er netop skudt i gang. Som altid hos Range Rover er det muligt at bestille alle mulige kombinationer.

Vælger man en 180 hk diesel automatgear AWD i S versionenfår man blandt andet 18 tommer alufælge, fuld LED lyspakke samt elbetjente lædersæder. Den version koster 551.900 kroner, mens beskatningen, hvis du leaser, holdes lige under 500.000 kroner – nemlig 499.900 kr. Den tidligere Evoque med 180 hk og automatgear og AWD – men uden lædersæder kostede 684.280 kroner. Altså et prisdyk på over 132.000 kroner.

Ny Evoque

Vil du hellere have en benzinmotor kan du få den med 200 hk.,  AWD og automatgear i S- versionen til 553.900 kroner ved privatkøb, mens beskatningen er 519.900 kroner. Så sparer du 120.000 kr. Retfærdigvis havde den gamle 49 hk mere, men den kostede også 673.860 kroner.

Næsten uforandrede mål

Range Rover Evoques proportioner er næsten uforandrede. Akselafstanden er øget med 20 mm. Det giver mere knæplads på bagsædet. Designerne har tænkt sig om og i handskerum og midterkonsollen er der nu god plads til tablets, håndtasker og flasker (med vand).

Der er også mere plads til bagage.Her er pladsen øget med 10 procent til 591 liter. Lægger du sæderne ned er der plads til 1.310 liter.

Hybrid- og Plug in version

Den nye Evoque er udviklet til elektrificering, og modeludbuddet omfatter en 48-volt mild hybrid ved lanceringen og en plug-in hybridmodel, der kommer om cirka et år.

Ny Evoque

Mild hybrid-drivlinjen er den første fra Land Rover og virker ved at indvinde energi, der normalt går tabt under opbremsning, via startgeneratoren, der er integreret i et remsystem, og opbevarer den i batteriet under gulvet. Ved hastigheder under 17 km/t slukkes motoren, når føreren bremser. Når bilen starter, overføres den lagrede energi for at støtte motoren under acceleration og reducere brændstofforbruget. Resultatet er raffineret, stille og effektiv kørsel i byområder med tæt trafik samt effektivitetsbesparelser.

Mild hybrid fås med de firecylindrede Ingenium- benzin- og dieselmotorer og byder på CO2-udledning fra kun 149 g/km og en brændstoføkonomi på 5,6 l/100 km (baseret på NEDC Equivalent-testproceduren).

Du skal faktisk bare bytte ordet ‘vinterdæk’ud med ‘sommerdæk’. Så passer guiden til vejret.

Hvis du i stedet vælger dieselmotoren på 150 hk med forhjulstræk er Evoques udledning kun 143 g/km. Modeludbuddet udvides næste år med en effektiv elektrisk plug-in hybrid (PHEV) og 3-cylindret Ingenium benzinmotor.

Ægte Range rovers kan køre terræn

Den nye SUV er en ægte Range Rover, der kombinerer terrænegenskaber med kørsel i al slags vejr. Den nye Evoque har firehjulstræk og Terrain Response 2. Det er en ny teknologi, der registrerer vejoverfladen og justerer opsætningen. Også kan du pløje igennem 60 centimeter vand uden at skulle bekymre dig om Evoque nu også kan holde til det.

Range Rovers har taget springet ind i den digitale tid med segmentets første ClearSight bakspejl, der forvandles til en HD-videoskærm. Hvis passagerer eller store genstande spærrer udsynet bagud, kan føreren bare trykke på en kontakt under spejlet, hvorefter højopløste videobilleder fra toppen af bilen tydeligt viser, hvad der sker bag bilen. Skærmen giver et bredere (50 graders) synsfelt og bedre udsyn i dårlig belysning.

Den nye Range Rover Evoque er også verdens første med Ground View-teknologi, der gør motorhjelmen usynlig ved at lægge kamerabilleder på den øverste touchscreen, så føreren får et 180 graders billede af, hvad der sker under bilens front. Det er bl.a. en stor fordel på vanskelige parkeringspladser, ved høje fortovskanter eller i barsk terræn.

Range Rover Evoque kan bestilles hos de danske Jaguar Land Rover forhandlere.

About Author

Kategorier