Jaguar I-Pace

Jaguar I-PACE kåret til Årets Bil i Tyskland

Jaguar I-PACE vinder titlen som Årets Bil i Tyskland foran 58 konkurrerende biler. Køredynamik, ydelse og stil afgjorde sagen.

Jaguar I-Pace

Mens der stadig er spænding om, hvilken bil, der vinder titlen som Årets Bil i Danmark 2019, er den sag afgjort i Tyskland. Det blev nemlig Jaguar I-PACE, der i konkurrence med ikke færre end 58 andre biler, trak det længste strå.

Bag kåringen står 14 tyske ekspertjournalister, som især hæftede sig ved bilens køredynamik, design og stil.

Jens Meiners, jurymedlem for Årets bil i Tyskland og juryens talsperson sagde om kåringen:

“Jaguar I-PACE er ikke bare den første premium elektriske bil fra en etableret producent. Den gør også kompromisløs brug af fordelene af arkitekturen i en elektrisk bil”.

I-PACE er også shortlistet for Women’s World Car of the Year Award, sammen med sin søsterbil E-PACE kompakt-SUV. Vinderen bliver offentliggjort den 12. november.

Også i Danmark er der glæde over den tyske pris – især hos Jaguars danske pressechef, Søren Hyltoft.

“Jeg synes det er fantastisk, at I-PACE er valgt til Årets Bil i Tyskland. Det understreger jo, at finalepladsen i Årets Bil i Danmark ikke er et lucky punch. Om den vinder titlen  – det må tiden vise”, siger han.

Bidtafbiler.dk’s Thomas Schiermacher er med i Årets Bil-juryen. Han mener, at Jaguar har en chance.
“Jeg har ikke besluttet, hvordan mine stemmer skal afgives. Men alle fem biler i finalen har hver deres gode grunde til at være der.  – også I-Pace. Med hele to elektriske biler i finalen tyder noget på, at motorjournalisterne i Danmark er sprunget med på el-bølgen.”

Finalefeltet i Årets Bil 2019

About Author

Kategorier