Godt nyt til de strømhungrende bilister

Der er ingen tvivl om hvor den danske regering vil hen, når det kommer til bilindustrien i Danmark.

Antallet af elbiler i Danmark er vokset markant over de seneste år. I efteråret 2022 var bestanden af elbiler i Danmark på 100.000. I april 2023 er dette vokset til en bestand på knap 128.000, så man kan vist roligt sige at ladepunkterne er på fremmarch. Alle i Danmark er vist enige om at ladeinfrastrukturen er et fuldstændigt afgørende element, hvis den grønne omstilling af transporten skal lykkes. Der er på et år sket en markant udvikling af antal ladepunkter i Danmark.

De seneste 12 måneder er der kommet 4.975 nye ladepunkter til, hvilket udgør en procentvis fremgang på 84 procent.

Også antallet af lynladere er steget markant. I første kvartal 2022 var der 506 offentligt tilgængelige lynladepunkter i Danmark, hvilket nu er vokset til 951. Dette er en stigning på 88 procent, som i høj grad skyldes, at tidligere eksklusive opladere er gjort offentlige, samt at mange udbydere udbygger deres netværk hurtigt.

”Det er meget positivt, at vi ser stigning af offentlige ladepunkter. Det er en absolut nødvendighed, hvis vi skal i mål med de grønne ambitioner for transporten. Med flere offentlige tilgængelige ladepunkter sker en reduktion i rækkeviddeangsten, som stadig er en faktor, der begrænser køb af elbiler” siger Mads Rørvig, adm. direktør for De Danske Bilimportører til Bidt Af Biler.

 

About Author

Kategorier