Elektrisk tilbud – To års fri strøm til nye Toyota Prius Plug-in-ejere

Kør gratis i din bil de første to år. Sådan lyder et tilbud fra Toyota, der har introduceret to års fri strøm til opladning, når man køber opladningshybridbilen Toyota Prius Plug-in. Strømafregningen sker gennem firmaet Clever, der refunderer 2,20 kr. pr. forbrugt kWh på ladeboksen derhjemme, mens opladning på alle Clevers ladestandere er fri.

Det er kun få måneder siden, Toyota introducerede opladningshybridbilen Prius Plug-in, der har en rækkevidde på ren el på små 50 km og både kan lades op med ladestik, og som samtidig også fungerer som en almindelig hybridbil med ubegrænset rækkevidde. Plug-in teknologien gør, at man som ejer kan sidde med følelsen af at have to biler. En ren elbil og en hybridbil.

Prius Plug-in kan fås fra 329.990 kr. og som firmabil med et beskatningsgrundlag på 280.000 kr. – begge priser inklusive to års fri strøm til opladning

About Author

Kategorier