Den Nye Opel Mokka – helt elektrisk med mere

Den nye Opel Mokka er elektrisk, udleder nul CO2 og viser fremtiden for Opel. Med mindre man vælger den med diesel- eller benzinmotor.

Den tyske bilproducent introducerer den nye Opel Mokka. Som den første får den ’Opel Vizor’, der er Opels nye designlinje og den nye ’Pure Panel’-instrumentering, der integrerer digitale skærme og fysiske knapper til en brugerflade.

Mokka er baseret på en ny version af multi-energiplatformen CMP (Common Modular Platform). Det er PSA’s (Opel, Peugeot, Citroen) letvægtsplatform, som et væld af koncernens modeller bygges på. Både dem med batteridrevet elektrisk motor eller forbrændingsmotorer.

Den nye Opel Mokka har en marginal længere hjulafstand (+2 mm) end forgængeren. Men den er er den 12,5 cm kortere, 10 mm bredere og udhængene for og bag er gjort hhv. 61 mm og 66 mm kortere. Med en længde på kun 4,16 meter og med hjulene placeret i hvert hjørne, gør dimensionerne den lille SUV kompakt og robust at se på. Mokka har seler til fem personer og der kan være 350 liter i bagagerummet.

Den elektriske kører 322 km på en opladning

Mokka er er elektrisk fra første introduktionsdag. Mokka-e er udstyret med en motor, der leverer 100kW (136 hk) og 260 Nm moment. Føreren kan vælge mellem tre køreprogrammer – Normal, Eco og Sport. For at spare energi og øge rækkevidden på det 50 kWt store batteri, er topfarten elektronisk begrænset til 150 km/t.

Et 100kW DC hurtiglader system, der gør det muligt at lade op til 80% af batteriet på 30 minutter, er standardudstyr. Opel Mokka-e har en rækkevidde på 322 kilometer ifølge WLTP1 i Normal køreprogrammet og endnu længere i Eco. Mokka-e kan lade med op til 11 kW og batteriet har 8 års garanti.

Den kompakte SUV lander i B-segmentet og ud over en elektrisk version, vil Mokka blive tilbudt med brændstoføkonomiske diesel- og benzinmotorer.

Nye motorer

Der er en række nye motorer i Opels Mokka. Den 1.2 liter turbo benzinmotor fås i to varianter med enten 100 hk eller 130 hk og hhv. 205 Nm og 230 Nm. Det giver en brændstoføkonomi på op til til 18,2 km/l alt efter udgaven.

Topfart og 0-100 km/t med 100 hk og manuelt gear er 182 km/t og 11 sekunder. Tilsvarende klarer 130 hk motoren også med manuelt gear en topfart på 202 km/t og en 0-100 km/t tid på 9.2 sekunder.

Begge motorer kommer som standard med en seks-trins manuel gearkasse og 130 hk tilbydes også med en otte-trins automatgearkasse.

Stærk diesel

Har man længere på arbejde fås Mokka også med en 1.5 liters dieselmotor med en seks-trins manuel gearkasse. Den har 110 hk og et maksimalt moment på 250 Nm.

Opel Mokka forventes at være i handelen i Danmark i begyndelsen af 2021.

About Author

Kategorier