Finalefeltet i Årets Bil 2019

Årets Bil-finalister fundet

Der stod biler på rad og række på parkeringspladsen foran JyllandsRingen tirsdag morgen, da årets indledende runde i kåringen af Årets Bil.

Feltet bestod af 23 forskellige bilmodeller og den samlede danske mortorjournaliststand skulle i løbet af to dage beslutte hvilke fem biler, der skal konkurrere i finalen om at blive Årets Bil 2019. Finalen finder sted til januar.

De fem biler, der fandt vej i finalen er Ford Focus, Kia Ceed, Hyundai Kona Electric, Jaguar I-Pace og Peugeot 508.

Nye vinde

At to af bilerne i finalen, Hyundai Kona Electric og Jaguar I-Pace er elektriske er nok årets overraskelse. Ikke at en af den er med i feltet. Prisen alene kunne have holdt Jaguar I-Pace ude, men stemmerne ville det anderledes.

Hyundai Kona electric koster 269.995 kr med den mindste batteripakke og den pris vil gøre, at elektriske biler er inden for økonomisk rækkevidde for helt almindelige danskere. Men skal man have en Kona på el, så skal man have den store batteripakke, der giver en rækkevidde på 480 km. til en pris på 299.995 kr.

Jaguar I-Pace koster fra 740.000 kr. og her lover Jaguar en rækkevidde på 470 km. Prisen sender Jaguaren et godt stykke op i firmabilsegmentet, men den er unægtelig en lækker vogn, der byder på flot design og lækkert interiør.

To konkurrenter i mellemklassen

Ford Focus og Kia Ceed står snude mod snude i konkurrencen om kunderne i mellemklassen. Begge to kom med i finalen og begge er gode biler, med vidt forskellige særpræg.

På JyllandsRingens asfalt er Ford Focus i sit es. Sportslige køreegenskaber. Godt greb og hurtig og ganske uden drama i kurverne. En ren fornøjelse, at køre hurtigt i. Samme sted er Kia Ceed ikke helt så skarp. Den er blødere, mere overstyrende, og ikke ligeså hurtig gennem kurverne.

Men ude p vejen, der hvor det tæller står de to mellemklassebiler meget lige. Ceed hælder mere til komforten og Focus mest til køreoplevelsen. Om man bedst kan lide det ene eller det andet, er en smagssag, men begge biler er værdige kandidater.

Avantgarde i outsider

Den femte bil, der nåede finalen er Peugeot 508. En stor fem-dørs ’sportsback’, der skal konkurrere med Opel Insignia, Ford Mondeo og lignende biler. Den nye 508’er er det som man gerne vil have en fransk bil skal være. Interiøret er avantgarde og lidt svært at finde rundt i første gang man er bag rattet. Men det vænner man sig til.  Til gengæld er 508’eren meget smuk. Lange linjer, lav og køn og helt typisk Peugeot, når de er bedst.

Hvem, der vinder titlen ved kåringen til januar er ikke til at sige. Men det bliver en af de fem …

 

 

 

 

About Author

Kategorier