X

TEST: Subaru XV – Usædvanlig som sædvanlig

Subaru XV er en af den slags biler man gerne vil holde af. Men Subara gør det ikke let at holde af den rummelige SUV.

Der er noget over Subaru jeg bare altid har syntes var fedt. Japanerne holder stædig fast i boxermotoren. De går egne designveje og de stolte traditioner i rally (og gaderæs i rally-biler), gør, at jeg ‘har følelser’ for Subaru. Så er det sagt. Jeg holder af dem, der ikke ligner alle de andre.

Men hvedebrødsdagene sluttede måske med XV. Den ligner ikke de andre. Den er umiskendelig Subaru, med sin markante front, den afrundede bagdel og lidt særligheder, der gør, at den stikker ud. Alt sammen fint, hvis man gerne vil have noget de andre ikke har. men måske ikke helt nok for Subaru (eller mig). Men mere om det senere.

To ting der hænger fast på Subaru som burrer i en uldtrøje er rallyarven og boxermotoren.  Begge dele er også en del af XV, der er bygget på samme platform som legendariske Impreza. Det er kram. Subaru skruer bilerne godt sammen.

God plads

Subaru’ens interiør minder om noget hentet ud af science fiction-film fra 1980’erne. der er ike mindre end tre steder du skal kigge hen for at få et overblik. Foran dig sidder instrumenterne og på to skærme over hinanden i midten af panelet er lyd, navigation og EyeSight (Subaru’s anti-kollisionssystem) placeret. Det er lidt umoderne, men – umiskendeligt Subaru.

Både for og bag er der god plads. Voksne kan godt sidde på bagsædet og der er plads til familiens ferietasker i det pæne bagagerum.

For tørstig

En af de ting man kan holde øje med er brændstofforbruget. Og det er ikke munter læsning. testbilen var udstyret med 2 liters benzin motor, uden turbo og det lykkedes ikke os at køre mere end 15 km på literen i snit i testdagene, hvilket ikke er imponerende. Motoren giver dig 150 hk og har 196 Nm ved 4.000 o/min. Det giver ikke imponerende kræfter og den skal have omdrejninger for at levere kræfterne.

Subaru XV er som alle andre SUV en højbenet bil. Det gør ikke noget godt for køreegenskaberne generelt og XV er da heller ikk enoget køredynamisk under. Den krænger godt i rundkørslerne, men den bliver på vejen. Med mindre du selv kører ud i rabatten.
Her vil du opdage, at der faktisk er helt anstændige terrænegenskaber i den specielle japaner. De færreste får brug for det, men den der køber en Subaru XV kunne jo lige være dem, der faktisk havde brug for den egeneskab, som mange andre SUV ikke har.

Subaru XV er langt fra perfekt. Og i dagene hvor jeg kører den, kommer jeg til at tænke på om den på en måde er en slags aftager for Saab. Lidt bagud på det meste til at konkurrere på at være smartest, lidt for godt bygget til at konkurrere på pris, lidt for speciel til de fleste. Og mens jeg tænker det, så opdgaer jeg at jeg faktisk har et blødt punkt for den usædvanlige Subaru. Hvis du vil have noget de andre ikke har og kan lide det skæve. så tag en Subaru XV.

 

Subaru XV 2.0 summit

  • Pris: Testbil inkl. udstyr: 458.800 kr.
    Subaru XV fås fra 303.000 kr.
  • EU-miks: 14,5 km/ltr.
  • Motor: 2,0 B4, Ydelse: 156 hk ved 6.000 omdr./min.
    Moment: 196 nm/4.000 omdrejninger.
  • Topfart: 194 km/t
    0-100 km/t: 10,4 sek.
  • Vægt: 1.497 kg

 

About Author

Related Post
    Warning: Attempt to read property "post_author" on int in /customers/1/c/b/bidtafbiler.dk/httpd.www/wp-content/plugins/seoworks/seoworks.php on line 392 Warning: Attempt to read property "roles" on bool in /customers/1/c/b/bidtafbiler.dk/httpd.www/wp-content/plugins/seoworks/seoworks.php on line 398 Warning: Attempt to read property "post_author" on int in /customers/1/c/b/bidtafbiler.dk/httpd.www/wp-content/plugins/seoworks/seoworks.php on line 392 Warning: Attempt to read property "roles" on bool in /customers/1/c/b/bidtafbiler.dk/httpd.www/wp-content/plugins/seoworks/seoworks.php on line 398 Warning: Attempt to read property "post_author" on int in /customers/1/c/b/bidtafbiler.dk/httpd.www/wp-content/plugins/seoworks/seoworks.php on line 392 Warning: Attempt to read property "roles" on bool in /customers/1/c/b/bidtafbiler.dk/httpd.www/wp-content/plugins/seoworks/seoworks.php on line 398