Jeg skal have ny bil.
Og umiddelbart lyder det som en fed ting, når man som jeg er bidtafbiler. Og det er det egentlig også. Citroên’en kører som en drøm. Frem og tilbage til Lyngby hver dag. 10o kilometer.
Og cirka samme tur tog min kone i husstandens anden bil. En udtjent træt Peugeot 206 Hdi med 90 heste og masser af buler og ridser. Peugeot’en har gjort sit og den var i gang med at gøre det, da en lastbil synes, at nu kunne det være nok og ramte den med fruen bag rattet i en indfletning til motorvejen tæt ved Hørsholm.
Der skete ikke noget. Med nogen. Men lidt med bilen. Nok til at taksatorens dom lød på en reparation på 23.000 kroner. Og med 8 år på bagen og 265.000 kilometer på tælleren, så virker det som en god ide at tage imod en kontant økonomisk kompensation og se sig om efter noget nyt.
Og det gør jeg så.
Jeg kigger på mikrobiler (suk), på klassen lige over (7 års garanti og fem døre), men jeg bliver også let afsporet og sidder pludselig på mobile.de og drømmer om Mercedes w124, seks cylindre og 3 liter.
Men hvad skal jeg gøre? Det bliver ikke ved med at gå med kun en bil.
Hvad skal en biltosse med et stort kørselsbehov gøre, når pengene er små og drømmene er store?