En gang for længe siden i en by fjernt fra, hvor jeg sidder nu, lå der en Kina Grill. Ejeren hed Simon, lavede byens bedste burger og sin egen ret fabelagtige dressing til franske hotdog. Og ud over at være en troldmand bag den gule disk, så havde han også god smag i bilen. Simon havde nemlig en Rover 3500. “Hvorfor skriver du nu om det?”, spørger du måske.
Det gør jeg fordi en god ven sendte et link til den her perle. En Rover SD1 3500 med under 100.000 km på tælleren i fin stand og lækker tidstypisk farve til kun 28.000 kr. En perle, som uden tvivl bliver mere værd end det ret beskedne beløb.
Ligesom den her under.
Det var vel nærmest den sidst rigtige Rover. Inden Honda slog kløerne i det hæderkronede engelske mærke og efter englænderne selv havde forsømt at varetage arven. Siden var mærket vel blot en skygge af sig selv.
Men en 3500. Med 8 cylindre. Det er vel nok et lækkert køretøj.
Går man længere tilbage. Til den 3500, der kom før den 3500 på billedet, så læber mundvandet igen. Hos mig, i hvert tilfælde.
Der, hvor jeg voksede op havde den gamle møller én Jeg husker ikke hans navn, men han ejede møllen i Sterkinde, og det gav åbenbart godt nok til at køre Rover. Den helt rigtige. Med reservehjulet ovenpå bagagerummet. Ingen snak om aerodynamik og brændstoføkonomi. Bare den rigtige Rover P6 3500.
Hvis du har hang til gamle Citroên, så klik her og se billeder.
Det er da en statelig vogn. Ikk’?
About Author
You may also like
-
Polestar laver designkonkurrence sammen med legetøjsgigant
-
Hurtig- og lynladestandere skyder op overalt
-
Volkswagen er den første volumenproducent, der tilbyder ChatGPT som en standardfunktion
-
Bestsellerne i sidste måned for brugte biler
-
Har kørt lovligt uden hænder på AutoBahn med 130 km/t på 30 km strækning
2 thoughts on “En Big Burger og en Rover 3500”
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.
Er ikke Rover kyndig men SD1 6cylinder er da en 2600???
Hej Sune,
Du er skarp, selv om du ikke er Rover-ekspert.
Det er en tanketorsk. Og en Rover V8 har selvfølgelig 8 cylindre.
Jeg har rettet det.
VH
Thomas